Virk tilbyder virksomhederne et samlet overblik over kommende regelændringer. Det indebærer, at din myndighed skal informere om nye love og bekendtgørelser på Virk, hvis regelændringerne har direkte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Offentliggørelsen på Virk skal ske, senest 4 uger før ændringerne træder i kraft.
De erhvervsrettede love og bekendtgørelser skal som hovedregel træde i kraft enten 1. januar eller 1. juli. Desuden skal reglerne være vedtaget eller udstedt, mindst 4 uger før de træder i kraft. De to principper er med til at sikre, at virksomhederne kun skal forholde sig til ændrede regler to gange om året, og at virksomhederne har god tid til at omstille sig til de nye regler.
Nye regler - Vejledning til ministerierne om de fælles ikrafttrædelsesdatoer (pdf)