Digitalt Samtykke tilbyder forskellige måder at anvende og integrere til Digitalt Samtykke på, som kan sammensættes i et brugsmønster, der passer til myndighedens behov og arbejdsgang.
I kan bruge denne vejledning til at sammensætte brugsmønsteret for myndigheden:
Vejledning til brugsmønstre i Digitalt Samtykke
Overordnet er der følgende måder at anvende og integrere til Digitalt Samtykke på:
- En borgerrettet brugergrænseflade, hvor borgere kan tage stilling til anmodninger om samtykke, fremsøge samtykker og eventuelt tilbagekalde et samtykke.
- En myndighedsrettet brugergrænseflade, hvor medarbejdere kan anmode borgere om samtykke på baggrund af foruddefinerede skabeloner. I denne brugergrænseflade kan medarbejdere også fremsøge og administrere samtykker fra borgere.
- Digitalt Samtykke API gør det muligt at aflevere besvarede samtykkeerklæringer til Digitalt Samtykke og efterfølgende administrere disse erklæringer, herunder specifikke samtykker. API-snitfladen muliggør også dybe integrationer i lokale fagsystemer.
- Mulighed for at en medarbejder kan ”hoppe” ind i den myndighedsrettede brugergrænseflade med fx borgerens CPR-nummer og dermed hurtigere kan anmode borgeren om de relevante samtykker eller fremsøge en borgers samtykker.
- Mulighed for at en borger digitalt kan tage stilling til en anmodning om samtykke og ledt tilbage til den kontekst, som de kom fra, uden at en medarbejder behøver at være inde over processen.
- Mulighed for at få tilsendt Digital Post-beskeder til et lokalt fagsystem for at sikre dokumentation af samtykker.