Digitalt Samtykke version 1.3.0 – release notes

Publiceret 23-02-2026

Mandag den 23. marts 2026 kl. 7.00 releases version 1.3.0 af Digitalt Samtykke i vores produktionsmiljø.

Version 1.3.0 bliver tilgængelig i vores præproduktionsmiljø i løbet af mandag den 23. februar 2026. Derefter kan anvendere af Digitalt Samtykke selv teste og afprøve version 1.3.0.

Release 1.3.0 indeholder følgende:

Ændringer til Digitalt Samtykke API

  • Understøttelse af flere samtidige versioner af Digitalt Samtykke API, så anvendere ikke behøver at overgå til seneste API-version samtidig med release.
  • Der er to aktive versioner af Digitalt Samtykke API:
    • Version 1.2.0. er opdateret til version 1.3.0. Opdateringen medfører ikke breaking changes. Version 1.3.0. udfases på et senere tidspunkt, og det anbefales derfor at planlægge og gennemføre migrering til seneste version af Digitalt Samtykke API.
    • Version 2.0.0. er introduceret og indeholder flere breaking changes ift. version 1.3.0. Ændringerne kan findes via den nye dokumentationsside.
  • Ny dokumentationsside til Digtalt Samtykke API, som i præproduktionsmiljø tilgås via dette link: https://api-pp-digitaltsamtykke.ssl.digst.dk/docs
  • Dokumentationssiden indeholder blandt andet:
    • Vejledning til at få adgang til Digitalt Samtykke API
    • Beskrivelse af udstillede endpoints
    • Release notes for Digitalt Samtykke API
    • Mulighed for sammenligning af forskellige versioner af Digitalt Samtykke API
    • XML-skemaer, som benyttes til validering af data i Digitalt Samtykke API
  • Introduktion af nyt health check-endpoint, som kan anvendes til at overvåge, om Digitalt Samtykke API fungerer.

Forbedringer i Digitalt Samtykkes brugergrænseflader

  • Toast-beskeder til bekræftelse af handlinger i stedet for alerts, fx ved tilbagekaldelse af et samtykke. Hermed er bekræftelsen på handlingen synlig for brugeren, uden at brugeren skal ændre sidens position.
  • Implementering af fejlbesked, når der er indtastet flere tegn end tilladt i et inputfelt med karakterbegrænsning, så brugeren bliver opmærksom på det, hvis de indtaster flere tegn, end et tekstfelt tillader.
  • Digitalt Samtykke til myndigheder: Mindre forbedringer af flow, hvor en medarbejder hjælper en borger med at besvare en anmodning om samtykke (medbetjening), herunder:
    • Opdatering af tekster, så det er tydeligere for medarbejderen, at de hjælper en borger med at besvare en anmodning om samtykke, og hvornår selve besvarelsen foretages.
    • Mulighed for at åbne PDF-kopi af den besvarede samtykkeerklæring i slutningen af flowet.
  • Digitalt Samtykke til myndigheder: Funktionslink til at åbne PDF-kopier af anmodninger og samtykkeerklæring omdøbes, så linket beskriver, at der åbnes en PDF-kopi (og ikke at der printes).
  • Digitalt Samtykke til borgere: Forsimplet visning i besvarelsesflow af samtykker med kun 1 valgmulighed.

Nye muligheder i erklæringsskabeloner

  • Understøttelse af versionering af erklæringsskabeloner. Det giver mulighed for at ændre i en erklæringsskabelon, uden at skabelonen får nyt erklaeringSkabelonUUID. Dermed kan der foretages ændringer i skabeloner, uden at systemer med hop-integration eller integration til Digitalt Samtykke API skal opdatere erklaeringSkabelonUUID.
    • Det vil altid være seneste version af en skabelon, som benyttes i ’Anmod om samtykke’ i Digitalt Samtykke til myndigheder og ved hop-integration til ’Anmod om samtykke’.
  • Mulighed for via indstilling i erklæringsskabelonen eller på samtykkeerklæring afleveret via Digitalt Samtykke API at deaktivere borgers mulighed for at tilbagekalde et samtykke digitalt. I stedet henvises borgeren til at kontakte den ansvarlige myndighed. Samtykker kan fortsat tilbagekaldes af medarbejdere i Digitalt Samtykke til myndigheder.
  • Det tillades at benytte overskriftsniveaurene H5 og H6 i HTML-tekster. Det betyder, at der kan laves flere underoverskrifter og dermed bedre visuel opsætning af længere tekster, fx information om behandling af personoplysninger eller vilkår for samtykket.

Forbedringer af Digital Post-beskeder og PDF-kopier:

  • Ændring af filnavne og rækkefølge på vedhæftede dokumenter i Digital Post-beskeder til myndigheder, så medarbejdere får nemmere ved at skelne dokumenterne fra hinanden og kan finde det, de skal bruge.
  • Bedre filnavne, når en bruger gemmer en PDF-kopi via Digitalt Samtykkes brugergrænseflader.
  • XML-version af en besvaret samtykkeerklæring, som vedhæftes udvalgte Digitalt Post-beskeder til myndigheder, gøres til et teknisk dokument, som kan skjules for medarbejdere.
  • Forbedret webtilgængelighed af PDF-kopier.

Fjernelse af Subjekt 2 fra løsningen

  • Subjekt 2 fjernes fra alle dele af løsningen (domænemodel, brugergrænseflader, API, hop-integration mv.), da funktionen ikke bruges og ikke forventes anvendt fremadrettet.
  • Ændringen har betydning for hop-integrationer til Digitalt Samtykke, hvor Subject1Cpr udfases, og SubjectCpr skal anvendes i stedet. Det vil være muligt at anvende Subject1Cpr i hop-integration til og med release af version 1.4.0, som forventes ultimo 2026. Det anbefales derfor at få tilpasset hop-integrationer inden version 1.4.0.
  • I MEMO-header til Digital Post-beskeder bevares informationen om Subjekt 1 (Subject1Cpr og Subject1FullName) i AdditionalContentData, indtil release af version 1.4.0, som forventes ultimo juni 2026. Fremadrettet findes information om subjekt i <grd:CPRdata> under <memo:ContentData>, hvilket følger retningslinjerne fra Digital Post.
  • Fjernelse af subjekt 2 har også betydning, når der migreres fra version 1.3.0. til 2.0.0. af Digitalt Samtykke API. Ændringerne fremgår af den nye dokumentationsside for Digitalt Samtykke API.

Ny funktionalitet i Digitalt Samtykke til administratorer

  • Mulighed for at foretage udtræk af data (uden personoplysninger) fra søgeresultatet, hvilket blandt andet gør det lettere at lave udtræk til anvendere til statistiske formål.

Øvrige ændringer:

  • Ensartet understøttelse af giver 2 uanset om en anmodning er oprettet via hop-integration eller Digitalt Samtykke til myndigheder, så giver 2 kan se sine afventende anmodninger i Digitalt Samtykke til borgere i begge tilfælde.

Fejlrettelser, herunder:

  • Advarsel om fritagelse for Digital Post vises kun, når en giver af samtykket er fritaget og ikke, når subjektet er fritaget.

I er velkommen til at kontakte os på digitaltsamtykke@digst.dk, hvis I har spørgsmål.