Paralleldriften af MeMo 1.1 og MeMo 1.2 varer som minimum hele 2026, og Digitaliseringsstyrelsen varsler udfasningen af MeMo 1.1 her på digitaliser.dk minimum et halvt år før.
Er der funktionaliteter, som ikke vil virke, hvis I fortsætter med MeMo 1.1?
Alt vil fungere som hidtil, hvis I fortsætter med at anvende MeMo 1.1, men I vil naturligvis ikke have adgang til de muligheder, som MeMo 1.2 giver.
Er der funktionaliteter, som ikke vil virke, hvis I skifter til MeMo 1.2?
Nej, det er der ikke. MeMo 1.2 understøtter de samme funktioner som MeMo 1.1, men giver derover adgang til flere nye funktionaliteter.
Læs mere om de nye funktionaliteter
I kan overgå til MeMo 1.2., når I ønsker det
Når I har behov for at implementere de nye funktionaliteter, som MeMo 1.2 giver adgang til, kan I gå i dialog med jeres leverandør om at tage MeMo 1.2 i brug.
Læs dokumentationen for MeMo 1.2