Vi nærmer os årsskiftet, og det betyder, at mange satser, gebyrer m.m. bliver ændret pr. 1/1-2026.
Redaktionen for borger.dk har igangsat en proces for de statslige kontaktpersoner, som har ansvar for deres myndigheds sider på borger.dk og lifeindenmark.dk.
Hvem opdaterer hvad?
- Borger.dk
Ændringer til indholdssiderne på borger.dk kan den statslige myndighed selv opdatere. Hvis myndigheden ikke har en uddannet redaktør, skal ændringerne sendes til redaktionen for borger.dk.
- Lifeindenmark.dk
Ændringer til indholdssiderne på lifeindenmark.dk kan den statslige myndighed selv opdatere, hvis redaktøren er vant til at opdatere på lifeindenmark.dk. Alternativt – eller hvis myndigheden ikke har en uddannet redaktør – skal ændringerne sendes til redaktionen for borger.dk, som står for at opdatere siderne.
- Lokalt jndhold
Ændringer i den enkelte kommunes lokale indhold skal kommunens webredaktør opdatere på borger.dk
Hvordan skal satser skrives?
Husk at skrive årstallet i en parentes, så kan borgerne tydeligt se, hvornår det gælder, og vi kan lettere lokalisere dem.
Eksempel:
Gebyret er på 500 kr. (2026)
Generelt tjek af siderne
Benyt gerne anledningen til også at tjekke sider og indhold, hvor der ikke er satser. Er du i tvivl om, hvilke sider jeres myndighed har ansvar for, sender vi gerne en aktuel liste.
Kontakt os på: admin@borger.dk
Venlige hilsner
Redaktionen for borger.dk,
Kontor for borger.dk
Digitaliseringsstyrelsen