Loading…
Tilbage

Open Grid Forum (OGF)


06-01-2011 14:07:20

OGF (www.ogf.org) er et åbent fællesskab, hvis fokus er hurtig udvikling og adoption af anvendt distribueret computing (Applied Distributed Computing). Dette felt er ifølge OGF kritisk for at udvikle nye, innovative og skalerbare applikationer og infrastrukturer, der er essentielle for produktiviteten. OGF har bl.a. som mål at konsolidere best-practice til standarder.

Arbejdsgruppen Open Cloud Computing Interface WG (www.occi-wg.org) er oprettet under OGF med det formål at skabe praktiske løsninger til at interface med Cloud-infrastrukturer eksponeret som en service (IaaS). Fokus er på en løsning, som dækker forsyning, overvågning og definition af Cloud-infrastruktur services. Gruppen skal skabe et API via en agil metode for med fordel at opnå hurtig leverance i forhold til andre grupper. Overlappende arbejde vil blive bidraget og synkroniseret med andre grupper.

Et charter link (http://forge.ogf.org/sf/docman/do/downloadDocument/projects.occi-wg/docman.root.bof_materials/doc15596) forklarer gruppens arbejde og fremgang.

Gruppens produkt er interface-specifikationen Open Cloud Computing Interface (OCCI), som er et consensus-produkt ud fra et antal eksisterende API'er.