Loading…
Tilbage

Høring vedr. mapning DP1/DP2 til MeMo


20-04-2020 11:43:37

Til brug for overgangsperioden fra go-live (august 2021) til de gamle postformater DP1 og DP2 ikke længere kan modtages i løsningen (august 2023), vil der køre en transformationskomponent i NgDP løsningen, som transformerer mellem DP og MeMo. Komponenten lukkes efter planen ned to år efter go-live af NgDP.

Til brug for den oversættelse, der skal ske mellem formaterne har Digitaliseringsstyrelsen og Netcompany i fællesskab udarbejdet første bud på en mapningstabel, som er vedlagt denne ressource.

Digitaliseringsstyrelsen vil meget gerne have input til den første version af mapningen fra de af jer, der har erfaring med dokumenter i den nuværende løsning. Vi vil særligt gerne have input til rækker markeret med rød, hvor vi er mest usikre på mapningen.

Vi modtager også meget gerne eksempler på filer i DP1 og DP2 format, - jo flere eksempler vi har at kigge på jo bedre bliver mapningen. Vi efterlyser især eksempler på hvordan DP filer sendt via SMTP og SFTP ser ud, og efterlyser også eksempler med vedhæftede filer med reserverede navne dvs Attention.xml, Sagdokument.xml og DKALafsender metadata.xml

Frem til 4. maj modtager vi meget gerne jeres kommentarer – I kan enten skrive et indlæg direkte i ressourcen på Digitaliser.dk eller udfylde vedlagte formular.

I kan finde den seneste version af MeMo her: https://www.digitaliser.dk/resource/5248921

Filer og referencer

Titel Type
MeMo Mapningstabel.pdf pdf
Kommenteringsskema_MeMo_Mapning.docx docx