Loading…
Tilbage
×

Info

Der findes en nyere version af resourcen her

Cloud Kalkulatoren version 1.0


Dette er en model, der kan hjælpe offentlige og private virksomheder med at beregne den potentielle gevinst ved at gå over til Cloud computing.

 Cloud Kalkulatoren er bygget til at analysere to store og forskellige områder, nemlig 

• E-post og kalender 

• Desktop, herunder 

     o administrativ desktop og

     o elev desktop

 Med relativt små tilpasninger af modellen, vil Cloud Kalkulatoren ligeledes kunne anvendes til at analysere andre af de ovennævnte områder.

 Analysen belyser omkostningerne ved over en 5-årig periode på den ene side at fortsætte med in-house drift og på den anden side at vælge et blandt flere cloud-baserede alternativer, gennemføre et transitionsprojekt og derefter få leveret den pågældende IT-ydelse som en serviceydelse fra cloud’en.

Cloud Kalkulatoren har været anvendt til at gennemregne de ovennævnte områder i en kommunal case, idet Lyngby-Taarbæk Kommune har stillet data til rådighed for en komplet analyse.

Cloud Kalkulatoren består i version 1.0 af et regneark for hvert scenarie, samt en beskrivelse af modellen og den konkrete case.

(Status 21. jan 2010 : email-Kalkulatoren er nu tilgængelig, Desktop-kalkulatoren forventes tilgængelig i indeværende uge, og modelbeskrivelsen forventes tilgængelig ved udgangen af næste uge)

Fremadrettet ønskes modellen gjort mere robust og nemmere at anvende. Vi efterspørger derfor generel feedback på Cloud Kalkulatoren ved kommentering af denne ressource.

Samtidig opfordres private og offentlige virksomheder, som er interesserede i at samarbejde omkring udvidelser og tilretninger af modellen til at henvende sig til Søren Peter Nielsen, email: spn@itst.dk eller Camilla Fisker, email: cagr@itst.dk

 

 

Filer og referencer

Titel Type
E-post-kalkulationV1-27P.xls application/octet-stream
E-post-kalkulationV1-27P2.ods application/octet-stream

Hej Camilla

 

Super fejl beregner, jeg mangler dog lidt Microsoft Online services som har exchange hosting i skyen. Kunne være super fedt at have med. 

Mvh.

Kenni Sørensen

Hej Kenni

Mange tak for rosen. Jeg vil dog holde mig til at kalde det en cloud kalkulator og ikke en fejl beregner. Det er ikke en fejl hvis man benytter sig af internt drevede it løsninger - man skal blot overveje om en cloudløsning kan være en bedre mulighed.

Mht valget af løsninger vi beregner på, så er det valgt ud fra den løsning som Lyngby-Taarbæk kommune benytter i dag. Men beregneren er udformet således at det skulle være nemt selv at indsætte andre løsninger, for eksempel Microsoft Online.

Jeg vil meget gerne høre mere om hvad du fik ud af at benytte kalkulatoren.

Mvh Camilla

Profilbillede

Ny version af cloud kalkulatoren

Camilla Grynnerup Fisker

Jeg vil lige gøre opmærksom på, at der er kommet en ny version af kalkulatoren, samt en rapport som beskriver modellen.

Den kan findes her.

Yderligere kommentarer til modellen er meget velkomne, men jeg vil opfordre jer til at tilføje dem som kommentarer til den nye ressource.

Tak

Profilbillede

Fejl i E-post-kalkulation

Peter Frederiksen

Under arket "E-post kriterier" er Gmail sat til '1' i offline, dette må være en fejl, da Gmail også har en offline funktion.

Denne funktion findes ved:
Klik på indstillinger -> offline -> Aktiver.

Offline tilstanden hos Gmail vil jeg give '4'.

Bonus: Googles kalender og Google doc understøttes også med en offline funktion.

 

/Peter

Hej Peter

Tak for din kommentar. Vi vil tage scoringen op til overvejelse i den næste version.

Men hvis du ser i vægtningen af "off-line" kategorien, så er den vægtet lavt (2 på en skala fra 1 til 5). Det vil sige at ændringen giver kun en lille effekt på det samlede resultat (gmail scorer 137 i stedet for 131).

Hvis du har andre kommentarer vil modellen eller vil fortælle om hvad du har fået ud af den, vil jeg meget gerne høre mere.

Mvh Camilla