Loading…
Tilbage

Sag og dokument standarderne


08-01-2010 10:15:09

Sag og dokument er et fællesoffentligt projekt, som har udarbejdet en række standarder for håndtering og udveksling af sager, dokumenter og relaterede metadata i både ESDH og fagsystemer.

Sag og dokument standarderne blev den 18. december 2009 godkendt af OIO-Komiteen. Det drejer sig om fem specifikationer af serviceinterfaces for:

  • Sag
  • Dokument
  • Arkivstruktur
  • Organisation
  • Klassifikation

samt specifikationen:

  • Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet

I sommeren 2011 blev udkast til standarden "Person" sendt i offentlig høring via Høringsportalen. På baggrund af de indkomne høringssvar blev det imidlertid besluttet at trække udkastet til standard tilbage. Begrundelsen fremgår af høringsnotatet, som er publiceret på Høringsportalen sammen med udkastet og høringssvarene.

En samlet introduktion til standarderne samt baggrunden for projektet er tilgængeligt på siden Sag og dokument standarderne - Hvad og hvorfor

XML

Sag og dokument standarderne specificerer i alt 12 serviceinterfaces, som beskrives ved hjælp af OIOXML. Der er udarbejdet OIOXML-skemaer og produktionsskemaer samt informations- og meddelelsesmodeller til alle standarderne.

Formål

Formålet med Sag og dokument standarderne er at understøtte et bedre samspil og en smidigere integration mellem fagsystemer og ESDH, og mellem forskellige ESDH-systemer. En standardiseret tilgang til data i ESDH og fagsystemer vil muliggøre automatisering af arbejdsgange internt i organisationer, samt af overdragelse af sager og dokumenter imellem organisationer og vil lette udviklingen af selvbetjeningsløsninger. Målet er endvidere at nedbringe omkostningerne til integrationer.

Standarderne er udarbejdet af arbejdsgrupper under OIO-udvalget for sags- og dokumentområdet, og en lang række myndigheder og leverandører har deltaget i den konkrete udformning af standarderne. Der har været stort fokus på at understøtte den praktiske anvendelighed af standarderne i forhold til eksisterende og fremtidige ESDH- og fagsystemer.

Målgruppe

Målgruppen for standarderne er myndigheder, konsulentvirksomheder og leverandører, som indkøber, rådgiver om og leverer it-løsninger, der i en eller anden grad administrerer sager og dokumenter til styring og dokumentation af arbejdsgange og forvaltning.

Målgruppen repræsenterer således en forretningsmæssig samt en it-mæssig indsigt og interesse, både i et strategisk perspektiv og i et operationelt perspektiv.

Gyldighedsområde

ESDH-systemer:

Sag og dokument standarderne er pr. 15. maj 2012 optaget på listen over åbne obligatoriske standarder, jf. regeringens aftale med de kommunale parter om at anvende åbne obligatoriske standarder for software i det offentlige.

Fagsystemer:

Sag og dokument standarderne er godkendt som "anbefalede standarder" for såkaldte fagsystemer, der håndterer sager og dokumenter. Det bemærkes, at standarderne vedrørende Organisation og Klassifikation har et bredere anvendelsesområde end sags- og dokumentområdet.

Versioner

Version 1.0
Den første version af standarderne blev offentliggjort i december 2009.

Version 1.1
En revideret version af standarderne blev offentliggjort i juli 2011. De ændringer, der blev foretaget i de reviderede standarder, fremgår af bilag i de enkelte specifikationer.

Version 1.1.1 af Dokument
I oktober 2011 blev der foretaget enkelte fejlrettelser i standarden Dokument, hvorfor standarden nu foreligger i version 1.1.1, som er den gældende.

Version 1.2 af Sag
I 2013 gennemførtes en revision af standarden Sag, som i oktober 2013 blev godkendt af Den fællesoffentlige styregruppe for Sag og Dokument som version 1.2, som er den gældende version.

Revisionen indeholder en række arkitekturmæssige ændringer. Da Sag 1.2 er udarbejdet i en selvstændig proces, uafhængigt af de øvrige standarder, afspejles ændringerne ikke i version 1.1 af standarden "Generelle egenskaber for serviceinterfaces på sags- og dokumentområdet". Hvor der er afvigelser mellem de to, er det Sag 1.2, der er gældende.

Hver af de seks standarder er publiceret i separate ressourcer, som rummer alle versioner af den enkelte standard. Der linkes til disse ressourcer herunder.

Filer og referencer

Titel Type
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Profilbillede

Generelt spørgsmål til materialet

Rune Stilling

Med udgangspunkt i dokumentet "Specifikation af serviceinterface for klassifikation" har jeg nogle overordnede spørgsmål til Sag og Dokument standarderne.

Som jeg læser dokumentet har standardiseringsarbejdet resulteret i to "produkter":

1) Informationsmodel (model eller hvad vi nu kalder det) over domænet klassifikation, som man ser verden i Sag og Dokument.

2) Servicespecifikationer, som angiver en række standardoperationer, som en udbyder af en given klassifkation skal tilbyde for at leve op til standarden.

Informationsmodellen er jeg med på, bortset fra, at der på klassifikationsdelen er tale om en amputeret udgave af SKOS, der er den international gennemarbejdede standard for klassifikationer. Men så kan man jo bare mappe S&D til SKOS, og så i øvrigt bruge sidstnævnte, når man har behov for en mere komplet standard.

Mit spørgsmål går mere på 2): Forestiller S&D-gruppen sig, at alle organisationer, der har kreeret én eller anden klassifikation, og som gerne vil følge S&D's klassifikationsstandard, at de skal implementere de i omegnen af 30 service funktioner, der står beskrevet i standarden, eller hvad er meningen?

Mvh.

Rune

Kære Rune

Hvis jeg har forstået dit spørgsmål, ønsker du at kende minimumskravene ift. implementering af standarderne. Dette står beskrevet i standarden "Generelle egenskaber for services på sags- og dokumentområdet" i afsnittet Serviceinspektion/servicebeskrivelse på side 29. Dér fremgår det, at du f.eks. ikke behøver at implementere samtlige 24 operationer i Klassifikationsstandarden, men kun dem du har et forretningsmæssigt behov for. Det er dog et krav, at der i så tilfælde gøres rede for, hvor stor en del af standarden, der er implementeret.

Med venlig hilsen
Joachim Boye
IT- og Telestyrelsen - Center for Digitalisering

Kære Joachim

"Dette står beskrevet i standarden "Generelle egenskaber for services på sags- og dokumentområdet" i afsnittet Serviceinspektion/servicebeskrivelse på side 29."

Nåhhh der ;o)

Ok - Men dvs. man skal implementere en/flere web services for at opfylde standarden?

Hvad er årsagen til, at man ikke har gjort det muligt at opfylde standarden på rent modelniveau UDEN det operationelle lag? Når man taler dataudveksling er det operationelle lag ofte slet ikke nødvendigt. I hvert fald ikke, hvis man bruger RDF/OWL, vokabularer og alt det der (som i øvrigt er det, som alle andre bruger til den slags ;o) igen)

Mvh.

Rune

Hejsa

Gik der sommerferie i denne tråd?

Mvh.

Rune

Hej, Rune

Ja, jeg beklager, at der vitterligt gik sommerferie i tråden, derfor får du først et svar nu.

Man kunne godt have brugt de metoder du nævner for klassifikationsstandarden.

Begrundelsen for den valgte metode er, at man har ønsket en ensartet og sammenlignelig metode på tværs af standarderne, således at udviklere i implementeringen og anvendelsen af de forskellige standarder kan holde sig til samme metode.

Ift. processen med tilblivelsen af standarderne, er der i øvrigt ikke blevet stillet spørgsmålstegn ved denne måde at tilrettelægge det på, hverken i de arbejdsgrupper, der har udarbejdet standarderne (hvor både leverandør- og kundesiden har deltaget) eller i forbindelse med den offentlige høring af standarderne i 2009.

\Hej Joachim

Tak for svar, som jeg dog ikke er helt sikker på, at jeg forstår:

"Begrundelsen for den valgte metode er, at man har ønsket en ensartet og sammenlignelig metode på tværs af standarderne, således at udviklere i implementeringen og anvendelsen af de forskellige standarder kan holde sig til samme metode."

Når jeg spørger om "Hvad er årsagen til, at man ikke har gjort det muligt at opfylde standarden på rent modelniveau UDEN det operationelle lag?"

Så taler jeg ikke om metode (eller hvad du nu mener med det)? Så taler jeg helt lavpraktisk om implementering og om, at I sætter et temmelig højt gærde op ved at forlange, at man skal implementere web serivces for at opfylde standarden i stedet for at skille tingene ad. Det vigtige må i første omgang være, at få myndighederne til at begynde at tale samme (meta)sprog, når de beskriver deres data og facilitere, at det kommer til at ske. Ved at gøre det så kompliceret at komme i gang med brugen af standardene, som I har gjort, så tvivler jeg på, at man når særlig langt, med mindre man kan bruge tvang. Men det må tiden jo vise. Derudover er det lidt ærgeligt, at man ikke vælger at læne sig op at de internationale standarder, som alt andet lige, alligevel vil blive dem, som man bliver tvunget til at bruge i fremtiden, fordi det er dem, som markedet vil støtte op omkring.

Vedrørende høring, så husker jeg da mindst ét ret kritisk høringssvar, og så er min egen holdning til høringer, at det er sjældent, at der rent faktisk bliver "hørt" noget, fordi kagen er bagt på forhånd, eller fordi dem, som bliver hørt slet ikke forstår implikationerne af det de bliver hørt om.

/Rune

Hej, Rune

Man har valgt at lade standarderne være specifikationer af serviceinterfaces med tilhørende operationer (den fremgangsmåde jeg henviser til med ordet 'metode') for at lette den fremtidige udskiftning af de relevante it-systemer i den offentlige sektor og for at gøre det nemmere at anvende disse interfaces i sammenhæng internt i organisationer og på tværs af organisationer.

Med venlig hilsen
Joachim Boye
IT- og Telestyrelsen - Center for Digitalisering