Loading…
Tilbage

ODIS: webbaseret indlægsseddel


25-11-2009 15:26:14

1. Hvad er produktet?
Vores idé er en forbedring af den eksisterende service www.indlægsseddel.dk, hvor borgere kan søge efter specifikke indlægssedler til medicin (både til dyr og mennesker). Kort fortalt bliver indlægssedlen webbaseret. Det vil sige, at servicen moderniseres, så brugeren får en bedre visning af indlægssedlerne, bedre søgemuligheder (fx i form af en dybere søgning) og mere intuitiv og brugervenlig oplevelse af websitet.

Tanken er, at selve idéen kan bruges til mange andre former for datakilder, men vi har valgt denne specifikke case for at eksemplificere idéen.

2. Hvordan fungerer produktet?
Produktet fungerer som en tilføjelse til hjemmesiden www.indlægssseddel.dk. Brugssituationen af sitet er stadig den samme (Liste af indlægssedler med søgemuligheder), men softwaren giver en række forbedringer. Her er skitseret et par af dem:

  • Hver indlægsseddel vises som iPaper, der er et online ’katalog’. iPaperen er webbaseret, hvilket vil sige, at der kan søges dybere. Brugeren har derfor nemmere ved at finde referencer til sit medikament i andre indlægssedler. En anden fordel ved den webbaserede iPaper er muligheden for at indsætte links i indlægssedlerne. Indlægssedlen kan også stadig vises i PDF-format til at understøtte det offentliges lovkrav om tilgængelighed over for synshandicappede.
  • Google-optimering, som betyder, at hvis folk googler et ord, som optræder i en indlægsseddel, er der større sandsynlighed for, at de bliver guidet ind til denne side og den specifikke indlægsseddel.
  • Omfattende statistikmodul, som beskriver brugernes adfærd på sitet. Derigennem er det muligt at lave yderligere forbedringer til sitets opbygning m.m.

 3. Hvad består produktet af?
Moderniseringen sker i kraft af det danskudviklede software iPaper – en motor, der generer data til en online visning. Selve iPaperen oprettes automatisk i iPaper CMS.

4. Hvilke datakilder skal bruges?
Eksisterende datakilde fra lægemiddelstyrelsen (www.indlægsseddel.dk).

5. Hvem vil bruge produktet?
Borgere, som søger information om lægemidler, læger, apotekere, farmaceuter, institutioner (fx vuggestuer, børnehaver og plejehjem), dyrlæger, kenneler, landmænd osv.

Filer og referencer

Titel Type
iPapers website Ekstern reference
Profilbillede

Denne idé er flyttet fra en anden gruppe, hvor den fejlagtigt var oprettet

Cathrine Lippert

Denne idé var oprindeligt ved en fejl oprettet i en forkert gruppe (http://digitaliser.dk/resource/432015), men betragtes nu som "flyttet" til denne gruppe og som rettidigt indsendt.

Skulle der være andre, som har klumret i det og oprettet en konkurrenceidé et forkert sted, så skriv straks (dvs. senest fredag den 27. november) til odiskonkurrencen@itst.dk med angivelse af link til idéen, så vil vi se på, om idéen alligevel kan deltage i den videre konkurrence.