Loading…
Tilbage

ODIS: Mødested for klima kloge


15-11-2009 11:35:33

Hvad er produktet?

Formålet er at få indsamlet og tilgængeliggjort detaljeret viden om klimabelastningen af de enkelte produkter, der er tilgængelig på det danske marked, lige fra spegepølser til klapvogne, samt om klimabelastningen af specifikke transportruter i Danmark, flyrejser til udlandet m.m.

 

Klima ’mødestedet’ opbygges som en digital tjeneste, som det offentlige stiller til rådighed for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder, og som er baseret på løbende berigelse af data af portalens brugere. ’Mødestedet for klima kloge’ kan bruges til at opsamle informationer fra alle, der ønsker at bidrage til den fælles viden om klimabelastningen af vores daglige valg som forbrugere og borgere.

 

For offentlige myndigheder kan denne viden være nyttig til mere bæredygtige indkøb, for borgere kan det give mulighed for at vælge en livsstil med mindre klimabelastning, og for producenterne kan det være en god markedsplads for mere bæredygtige produkter.

 

Hvordan fungerer produktet?

Det vil i de kommende år være et stort arbejde at indsamle og tilgængeliggøre mere specifik viden om klimabelastningen. Ingen offentlig myndighed kan løfte det alene, men det kan muliggøres ved at skabe rammerne for bruger-dreven innovation i praksis.

 

For det første skal der skabes nem tilgang til mange offentlige data, fx om CO2 udledning ved forskellige valg som borger, fx omkring valg af dagsinstitution, transport, hjemmepleje, sygehusophold, affaldshåndtering, m.m.

 

For det andet, skal producenterne opfordres til at stille data om deres produkter til rådighed på nye måder. Ikke blot som varedeklaration, men som udvidede oplysninger om fx CO2 udledningen igennem deres produkters livscyklus. Ofte er det informationer, som producenterne alligevel indsamler, hvis de laver grønne regnskaber eller som har meldt deres CO2 udledning ud i andre sammenhænge.

 

For det tredje skal der skabes rammer og opmærksomhed, så mange borgere, interesseorganisationer m.m. får lyst til og gives mulighed for at kunne hjælpe med at berige data. Især kunne et samarbejde med skolerne, universiteter m.m. være en mulighed, idet elever og lærere kunne berige data som del af deres undervisning og forskning.

 

For det fjerde, skal der skabes rammer for en demokratisk dialog. Nogle producenter vil måske melde detaljer om klimabelastningen ud for specifikke varer, men der kan være andre holdninger til deres målemetoder og resultater, fx fra NGOer. Ved at skabe rammer som for andre web 2.0 løsninger med ’anmeldelser’ om klimabelastningen, nemme måder at tilføje eget indhold, m.m. kan der skabes en mere nuanceret, åben og fagligt forankret debat end i medierne.

 

Hvad består produktet af:

Løsningen består først og fremmest af en webportal, der gør den indsamlede viden nemt tilgængelig og giver gode søgefaciliteter. Den komplekse viden med mange tekniske detaljer om klimabelastningen skal helst kunne ’koges sammen’ til en række simple mål for klimabelastningen, som er nemme at søge frem.

 

Det skal være nemt for den enkelte at berige information om klimabelastningen af valg, som vi som borgere, forbrugere og offentlige sagsbehandlere træffer i dagligdagen. For at gøre arbejdet med at berige data nemt at gå til, skal brugergrænsefladen bruge state-of-the-art web 2.0 tilgange samt motiverende elementer fra konkurrencer, computerspil m.m. Alle skal helst kunne være med uanset alder og it-viden.

 

Løsningen består dernæst af en række muligheder for nemt at tilgå informationen, fx via web-services. Der skal især lægges vægt på at kunne lave SMS forespørgsler på bestemte varer, samt nemt at søge på portalen via sin mobiltelefon. Der skal også laves en mulighed for at kunne skabe mærkater med et udtræk af information om klimabelastningen af en given vare eller livsstilsvalg, fx som simple klistermærker med tekst, 2D mærker som kan aflæses via mobiltelefonens kamera eller stegkoder der kan aflæses i butikkerne via deres stregkodelæsere. Mærkaterne kan så sættes på den enkelte vare i supermarkedet eller indarbejdes dynamisk i andre portaler og forvaltningssystemer. Målet er at få så mange til at ’spille med’ i at tilgængeliggøre informationen, så den kan bruges i hverdagens valgsituationer.

 

Løsningens grundide er tidligere beskrevet i en artikel ”Bruger-dreven innovation” af Helle Zinner Henriksen og Eva Born Rasmussen (Klimaledelseshåndbogen, februar 2009, Forlaget Andersen)

 

Hvilke datakilder skal bruges:

Kommuner, regioner, statslige styrelser m.m. der selv er begyndt at indsamle data om deres klimabelastning kunne stille denne information fra diverse CO2 beregnere gratis til rådighed. Det offentlige kunne derved gå forrest. Brancheforeninger og forskningsinstitutioner kunne hjælpe med at skabe adgang til de mange internationale datasamlinger over klimabelastningen af fx specifikke byggematerialer, transportformer m.m. som derved også kunne inddrages. Der kan være behov for at frikøbe dele af disse data. Private producenter der ville stille detaljerede oplysninger til rådighed om deres varer kunne hjælpes ved at gøre indberetning så let som muligt gennem guidede forløb og sikres, at det er nemt at opdatere deres data løbende. Andre incitamenter kunne overvejes for denne målgruppe.

 

Hvem skal bruge produktet:

Borgere, forbrugere, virksomheder, offentlige myndigheder kunne alle have gavn af at kunne tilgå data om klima belastningen i den igangværende omstillingsproces mod en mere bæredygtig hverdag. Denne løsning kunne også levere input til mange typer løsninger som fx forslaget om en personlig klimatæller, som også er indmeldt til ODIS. Kommercielle brugere kunne ’høste’ fra portalen fx via et XML-baseret web-service adgang (ala OIS distributør ordningen) og dermed være med til at finansiere løsningen.