Loading…
Tilbage

ODIS: Offentlig boligportal


30-10-2009 17:16:30

Denne idé går ud på at lave et offentlig boligportal på Internettet, hvor borgeren går ind og henter relevante oplysninger omkring et nærområde i Danmark, hvor borgeren overvejer at købe en bolig.

I dag bruger boligsøgende rigtig meget tid til at søge forskellige former for information ved køb af bolig, og den overordnede nytteværdi ved at have en portal der samler det hele er at spare tid for borgeren og det offentlige.

 

 

  • Den boligsøgende sparer tid ved at han/hun let og hurtigt kan få overblik over de ting der har betydning for vedkommende ifm. boligskift
  • Det offentlige sparer tid ved at mindske den administrative byrde ved indhentning af information ifm. boligkøb
Hvordan fungerer produktet?

Produktet fungerer ved at borgeren går ind på den offentlige boligportal på Internettet og henter relevante oplysninger omkring et nærområde i Danmark. Det kan være nogle af nedenstående oplysninger:
  • Sundhed (læge, hospital, sundhedspleje, mm.)
  • Priser, kvalitet, mm. på uddannelse og institutioner
  • BBR og lokalplansoplysninger
  • Ombygninger og sikkerhedscheck
  • Forurening på og omkring matriklen
  • Fremtidsplaner for området
  • Andre matrikeloplysninger
  • Klimaoplysninger
  • CO2 udledning i området
  • Termiske billeder for varmeudledning
  • Risikogrupper (oversvømmelse, fugtighed, nedbør)
  • Skatteoplysninger
  • Offentlig transportmuligheder
  • Prisudvikling
  • Befolkningstæthed
  • mm. (forsikringspræmie, kriminalitet, butikker)
Hvem vil bruge produktet?

Vi forestiller os at produktet primært henvender sig til boligsøgende, men at det også vil bruges af ejendomsmæglere og boligejere i al almindelighed til at søge diverse oplysninger for nærområdet og boligen.

Kom endelig med input til ideen.

Med venlig hilsen
Claus Møldrup, Kasper T. Ahrensburg, David Grønholm, Louise Petri, Lone Bliksted og Esben Toftdahl Nielsen

 

 

Vi har siddet et par stykker og tænkt samme tanke, men gik lidt bort fra den igen, da vi ikke helt kunne se hvem der skulle finansiere et sådan tiltag. Det vil trods alt være et rimelig kompleks site/service.

Udover det I har listet tænkte vi også på generel demografisk information, såsom alders-, uddannelses-, køn-, familie-, etc. fordeling. Information der i højere grad er tilknyttet et område, frem for en bolig, hvilket kunne udvide brugergrupper/interessen lidt (selv vi er enige i at det vil være boligsøgende/folk der skal flytte, der vil være den oplagte målgruppe)

Man kunne koble de offentlige data og statistik med lokalt genereret brugerindhold, hvilket også kunne gøre det interessant for en bredere gruppe.

Den store mængde data stiller høje krav til design og formidlingen for at det skal være anvendeligt, og vi tænke også at det vil være oplagt at gøre det tilgængeligt på farten (mobilen).

Vi har fundet et par sites der i USA gør lidt i den dur.

www.city-data.com

www.portlandmaps.com

www.neighborhoodscout.com

I skal være velkommen til at tage kontakt, hvis I har lyst til yderligere sparring eller samarbejde.