Loading…
Tilbage

ODIS: Find ledig parkeringsplads


21-10-2009 12:21:23

Som bilist i større byer kan det være svært at finde en ledig parkeringsplads. Det resulterer i irriterede børn på bagsædet, ineffektiv langsom søgende kørsel og unødig ekstra udslip af CO2.

Systemets virkemåde

Hvis klienten er en browser vises et overlay til Google Maps, hvor hvert parkeringspladssted bliver vist. Gratis og betalingssteder bliver vist i hver sin farve. Ved klik på stedet vises antal ledige pladser og tidspunkt for opdatering.

Med en formular kan man konfigurere, hvor gammel information man vil acceptere, og hvor få ledige pladser man vil acceptere.

Hvis klienten er dummere, sender man sin GPS-position til systemet. Systemet returnerer derefter:

* Nærmeste 3 ledige parkeringspladssteder.

* Nærmeste 3 gratis ledige parkeringspladssteder.

For hvert parkeringspladssted står hvor gammel informationen er, hvormange pladser, der er ledige på stedet og prisen for parkering. Alt efter ens udstyr vises et kort over parkeringspladssteder - alternativt blot GPS positionerne.

Datakilder

De større parkeringshuse har allerede informationen om ledige pladser. Ledige pladser på veje kan indsamles af parkeringsvagter, men kræver nok en vis justering for at være troværdig - f.eks. skal en enkelt ledig plads aldrig vises, mens 5 ledige pladser med højere sandsynlighed vil være ledige i længere tid.

Fordele

Systemet giver højere udnyttelse af parkeringspladser og mindre uproduktiv trafik på vejene.

Hvis systemet kommer til at virke godt, er det endda muligt, at man som bilist er villig til at betale for informationen. Det kunne i så fald være via en overtakseret SMS.

 

Profilbillede

god idé, men holder vist ikke helt

Bo Borbye Pedersen

Det vil være fint, og jeg ved også de større byer er meget bevidste om disse problemstillinger.

Det vil fungere udemærket mht. parkeringshuse/anlæg, og der vil det være en fin service til gps/mobil/iphones, men jeg at parkeringsvagter skal indsamle ledig data holder vist ikke i den virkelige verden :)