Loading…
Tilbage

ODIS Oplysninger på stedet, mobil GIS


20-10-2009 14:10:29

Beskrivelse

Mobiltjenesten EjendomSMS er allerede under udvikling (se www.EjendomSMS.dk).

Det er en tjeneste som via en mobiltelefon med GPS henter alle tilgængelige oplysninger om det sted du befinder dig, f.eks ejendommens ejer, lokalplaner, naturbeskyttelse mm. 

Stedet bruges som indgang til offentlige data. 

Professionelle brugere får stor frihed og fleksibilitet i arbejdet, og private brugere får interessante oplysninger på stedet.

Funktion:

Brugeren skal installere programmet på telefonen, og registrere sig som bruger. 

Programmet EjendomSMS viser et kort over det sted hvor du står og der er en lille markør på kortet, som du flytter med piltasterne til det sted hvorfra du vil sende en forespørgsel. Forespørgselen sendes automatisk som en SMS til en server - afsenderens telefonnummer identificerer brugeren, og bestemmer hvilke oplysninger der returneres, og hvordan.

Serveren indhenter data fra andre tilgængelige webservices, og et øjeblik efter kommer svaret til brugeren - også som en SMS - med de oplysninger som brugeren kan få adgang til i henhold til personbeskyttelse, betaling mv. 

Der sendes ligeledes en mail med de samme oplysninger, hvis brugeren har oplyst sin mailadresse.

Data i spil

Der anvendes en lang række data fra offentlige tjenester hvor nogle er gratis og andre kræver betaling og kontrakt.

Følgende data er gratis:

 

  • AWS med Adresse,
  • Plansystem.dk med planoplysninger som lokalplaner (forslag og vedtagne), kommuneplanrammer, osv.
  • Miljøportalen med natur / miljøoplysninger, forurening, naturbeskyttelse osv.
  • Link til ejendomvurdering hos skat.dk
  • Link til andre datasamlinger.

 

Følgende data kræver betaling og en slutbruger kontrakt:

 

  • OIS med offentlige data så som BBR, ESR, vurdering osv. Her benyttes en webservice adgang via en OIS distributør, og det koster penge og forudsætter at hver bruger har en kontrakt.
  • KMS kortforsyning, som benyttes til at finde hvilken ejendom der forespørges på, samt til at lave et ejendomskort med ejendommens skel fremhævet. Træk på kortforsyningen er ikke gratis.

 

Visse oplysninger: f.eks ejers navn og adresse, ejendommens handelspris kan kun leveres til professionelle brugere, som har en tilladelse til at få disse oplysninger. 

Produktet består af:

 

  • en applikation til mobiltelefonen (en række forskellige applikationer til forskellige modeller), 
  • en webservice.

 

Tjenesten henvender sig primært til professionelle brugere, da adgangen til visse data kræver specielle aftaler. 

Private vil dog kunne trække på de frit tilgængelige oplysninger. 

Det vil evt. være muligt gennem dette projekt at forbedre privates adgang til data, for eksempel OIS data hvor en mængde oplysninger idag er frit tilgængelige på www.ois.dk, men ikke som webservice, og dermed gøre løsningen mere anvendelig for private.

Der skal etableres et betalingsmodul, så private brugere for eksempel kan vælge at købe et ejendomskort for 15 kr. 

Da dette program er under udvikling ønsker vi en dialog og ideer til hvorledes at programmet kan få den bedste funktionalitet, og gøres mest tilgængeligt for private. Så ideer og forslag til forbedringer modtages gerne.

Filer og referencer

Titel Type
zoomInd.PNG application/octet-stream
svar2.PNG application/octet-stream