Med udgangspunkt i data fra Dannet http://digitaliser.dk/resource/396335 er det meningen at vi vil danne en fyldestgørende synonymordbog til OpenOffice.org m.fl.
DanNet er ikke et færdigt datasæt og det er derfor vigtigt, at løsningen også kan understøtte fremtidig vedligeholdelse af opdateringer fra DanNet.
Vi har allerede været i kontakt med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og fået bekræftet, at datakilden er licenseret på en sådan måde, at det vil kunne lade sig gøre at frigive en frit tilgængelig synonymordbog.
1. Hvad er produktet?
Produktet er et program, som nu og i fremtiden kan konvertere data fra Dannet til en synonymordbog i OpenOffice.org.
2. Hvordan fungerer produktet?
Produktet fungerer på den måde, at data fra Dannet, som frit kan downloades fra internettet, ved hjælp af et program, kan konverteres til
- enten en OpenOffice.org synonymordbog
- (eller på sigt en synonymordbog i hvilken som helst andet format)
3. Hvad består produktet af?
Produktet består af kildekode til et program, som kan konvertere data fra et format til et andet.
4. Hvilke datakilder skal bruges?
Eksisterende data fra Dannet http://digitaliser.dk/resource/396335.
5. Hvem vil bruge produktet?
Det direkte produkt (konverteringsprogrammet) vil blive brugt af det frivillige fællesskab som står bag OpenOffice.org i Danmark. Slutproduktet (synonymordbogen) vil blive brugt af alle, som har installeret OpenOffice.org.
Filer og referencer