Hvis du sender og modtager personfølsomme oplysninger eller CPR–numre
og kreditkort informationer, er det vigtigt, at du er ekstra
påpasselig med at bruge offentlige netværk.
Dette kan eksempelvis være i lufthavnen, på biblioteket eller caféen.
På disse netværk er det nemlig meget nemt for hackere og andre
IT–kriminelle at opsnappe og misbruge disse informationer, hvilket
desværre er et stærkt stigende problem.
Derfor bør du som hovedregel aldrig bruges disse netværk til andet
end normal surfing og streaming.
Er du af og til tvunget til at bruge disse netværk, bør du altid gøre
det igennem en såkaldt VPN–forbindelse.
En VPN (virtual private network) krypterer og anonymiserer nemlig din
internetforbindelse, så den bliver 100% sikker, og stort set umulig at
opsnappe for uvedkommende – lige meget om du sidder derhjemme eller på
et offentligt netværk.
Helt kort forklaret kan man sige, at en VPN skaber en ”tunnel” med
krypteret internettrafik til og fra din computer, mobil eller tablet.
Du kan læse en mere uddybende teknisk forklaring her.
Når du skal vælge en VPN bør du så vidt muligt altid vælge en betalt
tjeneste – det er nemlig altid de sikreste og hurtigste.
Derudover skal du tjekke følgende
- Hvilken krypteringsprotol bruger tjenesten? (Det skal helst være OpenVPN)
- Gemmer udbyderen oplysninger om din brug af tjenesten?
- Hvor mange servere stiller udbyderen til rådighed – og er de hurtige?
Du kan med fordel læse denne
artikel på Wikipedia, hvis du gerne vil vide mere om VPN–forbindelser.