Loading…
Tilbage
×

Info

Der findes en nyere version af resourcen her

[Eksempel] Cloud Computing i CMI, Teknik- & Miljøforvaltningen


Simon Kaastrup-Olsen har beskrevet et caseeksempel som kommentar til nyheden hvor jeg efterspurgte sådanne caseeksempler. Denne ressource er en direkte kopi af Simons indlæg.

---

På opfordring er jeg blevet bedt om at give lidt info og praktisk erfaring med cloud computing for Københavns kommunes vedkommende. Det gør jeg selvfølgelig gerne.

Forhistorie:

Københavns kommune har med Klaus Bondam i spidsen valgt at satse på et community site som noget alternativt iforhold til COP15 klimakonferencen. Ideen har været at verdens borgere, og især de Københavnske, skulle have kortere vej til dialog med politikere, NGOer, eksperter og andre almindelige brugere.

Jeg vil anbefale at besøge sitet for lige at se omfanget af opgaven der er blevet leveret, samt hvilket potentiale cloud løsningen skal kunne håndtere hvis/ og såfremt at sitet bliver yderst populært.

I kan også læse om det på computerworlds hjemmeside tilbage i juni, hvor vi lancered sitet.

Motivationen for at benytte cloud computing:

Årsag til fravalg af standard service nr. 1:

Med et stramt budget var tilbudene fra hhv. TDC og KoncernService(Københavns kommunes eksterne IT partner) på omkring de 40.000 per måned alt for dyre.

Vi har månedlige hosting omkostninger på ca. 12.000 danske kr. i stedet.

Årsag til fravalg af standard service nr. 2:

Hosting af et international community site understøttes ikke særlig godt af udelukkende danske åbningstider ifht. internationale brugere der har brug for at sitet er i luften, med support, døgnets 24 timer.

Vi har månedlige support omkostninger på. ca. 20.000 kr. (disse afholdes altså normalt ikke i en hosting løsning, med mindre hosting udbyder og udvikler er et og samme hus)

Selve løsningen:

For at vælge den bedste løsning måtte vi bestemme behov, nødvendigt programmel og hvor kritisk sitets funktionalitet var for vores brugere ifht. oppetid.

Da sitet er udviklet med udgangspunkt i EPiSERVER content management systemet(CMS) så var det ganske nemt for os at beslutte os for en cloud løsning, da deres CMS er bygget til at fungere i en cloud. Herfra var det sådan set at få screenet de tre støste udbydere, Microsoft Azure, Google Cloud og Amazon Elastic Comput Cloud også kaldet Amazon EC2.

(Ønsker man mere information omkring hvad en cloud er, så har sun skrevet et udemærket white paper)

Grunde for valg af cloud løsning nr. 1:

Vi valgte Amazon EC2 fordi de netop havde startet et europæisk cloud center der netop understøttede Windows Server 2003, samt andre Microsoft baserede software løsninger som løsningen blandt andet kræver.

Grunde for valg af cloud løsning nr. 2:

Microsofts Azure løsning var helt umoden på det tidspunkt og var ikke testet af andre før. Google's løsning krævede at sitet benyttede sig af .php hvilket det ikke gjorde, endvidere tillod Google ikke den samme åbne tilgang som Amazon EC2 løsningen - i øvrigt en løsning der har eksisteret i flere år (de var first mover stort set)

Teknisk løsning:

Da det er en cloud løsning siger det sig selv at den er skalerbar, dvs. skulle vi have brug for yderligere 3-4 servere så kan vi udrulle images på nye servere i løbet af ganske kort tid(læs ca. 1 times respons).

I skrivende stund har sitet ca. 500 brugere hvorfor behovet er mindre. Dog hostes der billeder, video og fildeling på sitet.

Vi har derfor 2 front-end servere, 1 database server og en applikationsserver - alle disse køre MS Windows server 2003 i 64bit, MS II Server og MSSQL database.

Til dato, syv ni tretten, har sitet ikke været ufrivilligt nede.

Hvad I får ud af det:

Den forretningsmulighed vi har fået stillet tilrådighed via en cloudløsning er

  1. fleksibilitet ifht. vores behov, dvs. vi spare penge når vi har et lille behov, og betaler mere når vi har et større behov - dvs. når vi er populære koster vi mere, men tilgengæld kan vi også bedre retfærdiggøre et dyrere site overfor vores politikere - end vi ville kunne til 40.000 med 500 brugere de første 3 måneder.
  2. Hurtig opskalering af ressourcer såfremt behovet skulle opstå, eksempelvis forventer vi megen traffik i ugerne op til COP15 hvorfor vi skalere op på servere i en kortere periode, for derefter at drosle ned igen. Sikkert muligt hos TDC, KMD og KoncernServer, men for et klækkelgt gebyr.

Erfaringer - gode og dårlige:

Indvidere har der ikke været de helt store negative erfaringer. Det har selvfølgelig krævet noget ekspertviden at få det hele sat i søen, både i forhold til setup af servere , hosting ydelse og supportaftale. De største udbydere på det danske marked (TDC, KMD, KoncernService, T26) tilbyder enten ikke cloud computing, eller også tilbyder de deres egne hjemmebryggede udgaver der koster langt mere end de store standardydelser som der tilbydes fra førnævnte cloud udbydere.

Der har været lidt vrøvl med synkronisering på tværs af vores servere, dvs. når indhold opdateres på en server i skyen, så skal denne ændring selvfølgelig slå igennem. Dette har vi stadig lidt problemer med, men det skal nok lykkedes.

Indtil videre er vi godt tilfredse, da projektet har kunnet spare penge og deraf fortsætte med at eksistere. Udover at være den første kommune der har taget cloud computing til os, så har vi nemlig også valgt at outsource udviklingen af vores projekt, efter vi har haft et fejlslagent projekt med Creuna. 

Anbefalinger:

Hvis man sidder med et lille budget, har en god ide og evnen til at finde de rigtige resourcer til at håndtere en cloudløsning, så vil jeg klart anbefale det. Jeg er selv cand.it, i ebusiness fra IT-universitetet, hvilket betyder at jeg ingen programmering kan, men stadig ved en hel del om it-udvikling og projektledelse. Man skal vide lidt om det før man går i gang, eller kende nogen der kender nogen der har set et billede af tordenskjold. Altså man skal have de rigtige ressourcer i nærheden og så skal man lige bruge lidt tid på at komme ind i det. Men i sidste ende er det dine udviklere der skal forholde sig til anvendelsen af skyen, derfor skal de selvsagt vide lidt om det.

World Climate Community er et community site. Vores brugere har ikke behov for at kunne få adgang til deres indhold og profil i døgnets 24 timer. Der er ikke tale om håndtering af folks pension eller om deres pengeinstitut eller sundhedsoplysninger. Alt sammen noget man skal have med sig i sin overvejelse. Men er man en stor organisation skulle der også være mulighed for at kunne håndtere mere forretningskritiske operationer i skyen/ clouden.

Skulle nogen have behov for at få yderligere spørgsmål afklaret kan man fange mig på: 

Simon Kaastrup-Olsen

www.kaastrup-olsen.com/simon

simon@kaastrup-olsen.com

+45 2613 6173 

Filer og referencer

Titel Type
World Climate Community Ekstern reference
Artikel fra computerworld om sitet Ekstern reference
EPiSERVER Ekstern reference
SUN's whitepaper om Cloud Computing Ekstern reference
Profilbillede

Hvis du har løst til at prøve Amazon EC2 i dag

Christian V. Dalsgaard

http://digitaliser.dk/forum/432104

Det er ganske hurtigt at prøve cloud computing på coderun