Det er kun udenlandske eID, som er anmeldt til og godkendt af
EU-Kommissionen, som er omfattet af eIDAS-forordningen og dermed skal anerkendes.
Anmeldelsen sker efter de vedtagne procedurer i eIDAS, hvor det
enkelte land demonstrerer og står inde for sikkerheden i deres
nationale eID-løsning. Det kan være et eller flere eID fra de i alt 31
EU- og EØS-lande.
eIDAS regulerer følgende eID-typer: natural person, legal person og
natural person representing a legal person.
Følgende lande har fået et eID godkendt:
- Tyskland (natural person)
Følgende lande har anmeldt sit eID til EU-Kommissionen i 4. kvartal
2017 og 1. kvartal 2018:
- Italien (natural person og legal person)
- Spanien (natural person)
- Luxembourg (natural person)
- Estland (natural person)
- Kroatien (natural person)
- Belgien (natural person)
- Portugal (natural person)
Løsningerne bliver i foråret/sommeren 2018 underlagt et peer review
af nationale eksperter.