Loading…
Tilbage

Bilag 50: Redegørelse/statuspapir for datastandardiseringen i det offentlige, herunder særligt i forhold til standarden OIOXML


03-03-2014 15:19:21

30. september 2009:

Redegørelse/statuspapir for datastandardiseringen i det offentlige, herunder særligt i forhold til standarden OIOXML

Baggrund og formål

Det er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, at it-systemer skal kunne "tale sammen". En meget relevant standard for udveksling af data mellem systemer er OIOXML. OIOXML angiver, hvordan man beskriver datastandarder. En datastandard kan være en entydig definition af et centralt begreb, for eksempel hvad en "målgruppe" på et givet socialt område er. En datastandard kan også være en entydig definition af, hvilke data der skal udveksles i en konkret løsning, for eksempel hvilke data der skal sendes fra virk.dk til KMD, når en arbejdsgiver indberetter sygefravær og anmoder om sygedagpengerefusion hos en kommune.

Den 2. juni 2006 vedtog et enigt Folketing beslutningsforslag B103, der opfordrede regeringen til at sikre, at kommunikationen mellem borgere/virksomheder og offentlige myndigheder sker på grundlag af åbne standarder. Videnskabsministeren har efter drøftelse med Folketingets it-ordførere peget på syv sæt af åbne, obligatoriske standarder. Regeringen har i oktober 2007 indgået aftale med de kommunale parter om obligatorisk anvendelse af disse syv sæt af åbne standarder for software i det offentlige.

OIOXML er en af de syv åbne, obligatoriske standarder. Det indebærer, at når myndigheder udveksler store mængder af strukturerede data, skal data være beskrevet i OIOXML. Der gælder dog samme undtagelser for OIOXML som for resten af de åbne, obligatoriske standarder, nemlig at kravet om at anvende OIOXML kan fraviges, hvis det at overholde kravet vil medføre et eller flere af følgende:

  • øgede udviklingsomkostninger,
  • svækket sikkerhedsniveau,
  • funktionel forringelse,
  • væsentlig forsinkelse,
  • eller hvis kravet er i konflikt med sektorfastsatte standarder.

Formålet med datastandardisering

Datastandardisering betyder populært sagt, at det bliver muligt at udveksle data mellem forskellige systemer.

Formålet med datastandardisering er at fremme konkurrencen og at lette myndighedernes arbejde, fordi data lettere kan udveksles mellem relevante systemer. Konkurrencen fremmes, fordi det er lettere at skifte leverandør, når data udveksles i et åbent, ikke-leverandørafhængigt format.

Datastandardisering sikrer samtidig, at det bliver nemmere at genbruge data, så de ikke skal genindtastes i forskellige systemer.

Organisering

Det er den enkelte myndigheds opgave at overholde aftalen om åbne, obligatoriske standarder, herunder at sikre standardiserede beskrivelser af data i OIOXML, når myndigheden udveksler store mængder af strukturerede data. Hvis data lever op til reglerne for OIOXML, har myndigheden levet op til aftalen om åbne, obligatoriske standarder.

Arbejdet med digital forvaltning foregår sammenlignet med andre lande meget aftalebaseret. Det gælder også inden for standardisering.

Myndigheden kan derfor vælge at datastandardisere i regi af et såkaldt OIOudvalg med inddragelse af andre berørte myndigheder, herunder de kommunale parter. Termen "OIO" er netop en reference til det fællesoffentlige samarbejde om standardisering og arkitektur.

Endvidere har regeringen og de kommunale parter nedsat en såkaldt OIO-komité, der består af repræsentanter fra alle ministerier og fra de kommunale parter.

Myndigheden eller OIO-udvalget kan indstille til OIO-komiteen, at en standardiseret beskrivelse af data ophøjes til en standard, som gælder enten for hele den offentlige sektor eller et specifikt område. OIO-komiteen træffer herefter den endelige beslutning.

Det er en forudsætning, at et forslag til datastandard har været i offentlig høring i mindst 30 dage, før det kan ophøjes til datastandard.

IT- og Telestyrelsen rolle i datastandardiseringsarbejdet er at rådgive om, hvordan myndighederne bedst kan datastandardisere, samt at sekretariatsbetjene OIO-komiteen.

Status

Standardiseringen har blandt andet fokuseret på at udvikle de såkaldte kernekomponenter. Kernekomponenter er datastandarder, der gælder for hele den offentlige sektor. Dette er for eksempel data som cpr-nummer, adresse og tidsangivelse, som genbruges i mange sammenhænge på tværs af sektorer. Disse kernekomponenter skal indarbejdes, hvor det er relevant. Der er indtil nu udarbejdet knap 100 kernekomponenter, der er vedtaget af OIO-komiteen.

Desuden standardiserer myndigheder, KL og Danske Regioner beskrivelsen af data, som udelukkende har relevans for en enkelt løsning. Der er indtil nu udarbejdet mere end 5000 standardiserede beskrivelser af data, der lever op til kravene i OIOXML.

Standardiseringen på de enkelte områder vil altid indeholde standardisering af områdespecifikke data. Det er derfor hensigtsmæssigt, at parterne aftaler, hvilke af de standardiserede beskrivelser der skal være områdespecifikke standarder - det vil sige skal anvendes - for et givet område. Indtil nu er der kun vedtaget ganske få områdespecifikke datastandarder.

Samlet set er antallet af standarder og standardiserede beskrivelser vokset med mere end 500 procent alene fra primo 2006 til ultimo 2008. Datastandardiseringsarbejdet er således steget siden beslutningen om åbne obligatoriske standarder.

Samtidig afspejler tallene, at den største udfordring med datastandardisering er, at parterne bliver enige om, hvad der skal være bindende standarder på et givet område.

Herudover har IT- og Telestyrelsen i 2008 udviklet en open source-løsning, der gør datastandardisering lettere og langt hurtigere for myndigheder og leverandører. IT- og Telestyrelsen planlægger at videreudvikle denne løsning i de kommende år.

Endelig bidrager IT- og Telestyrelsen løbende med rådgivning af myndigheder, OIO-udvalg m.v. inden for de budgetmæssige rammer.