Loading…
Tilbage

Tips til din søgeordsanalyse


26-08-2013 22:12:44

For at få succes med SEO skal du have styr på søgeordsanalyse.

En søgeordsanalyse har til formål at kortlægge hvilke ord og sætninger dine potentielle kunder søger på, når de søger efter dine ydelser eller produkter.

Det ultimative mål med SEO er at ligge nummer 1 på side 1 i en Google-søgning, MEN det skal være på ord eller sætninger der rent faktisk søges på.

Det er ingen sag at komme til at ligge nummer 1 på sætningen ”blå knapper i store poser med striber på”, men der er ingen der søger på det og derfor skaber det ikke trafik til din hjemmeside.

Det behøver dog ikke at være så overdrevet et eksempel for at vise vigtigheden af en ordentlig søgeordsanalyse.
Lad os sige at du via din hjemmeside sælger fodboldture og din hjemmeside derfor er optimeret til at ranke godt på søgningen ”fodboldture” – en sådan søgning foretages ca. 70 gange om måneden.

En søgeordsanalyse vil vise at søgningen ”fodboldrejser” ca. har 5.400 månedlige søgninger og derfor har et væsentligt større potentiale ift. at tiltrække trafik til din hjemmeside.

Dog hænger det generelt sådan sammen, at jo flere månedlige søgninger der er, jo svære er det at ranke godt, da mange forsøger at ligge på side 1, på ord med mange søgninger (høj søgevolume).

4 værktøjer du kan/bør benytte i din søgeordsanalyse.

Google Analytics
Hvis du er så heldig at din side allerede tiltrækker trafik, så er det altid godt at optimere din side efter de ord der allerede generere trafik.

Hvis du har implementeret Google Analytics på din hjemmeside, kan du under ”Trafikkilder”, ”Kilder”, ”Søgning” og ”organisk” se hvilke søgninger der har genereret trafik via søgemaskiner.

Google Webmaster Tools
Hvis du har implementeret Google Webmaster Tools på din hjemmeside kan du under ”Søgetrafik” og ”Søgeforespørgsler” se hvilke ord din hjemmeside er blevet vist på i Googles søgeresultater. Det viser altså optimeringsmuligheder IKKE klik.

Googles egne forslag
Hvis du går ind på www.google.dk og for eksempel skriver ”fodbold”, så kommer Google med nogle forslag, ud fra hvad der søges mest på. Disse forslag kan ofte benyttes som optimeringsmuligheder – i hvert fald er det som udgangspunkt ord med høj søgevolume.

Google Keyword Tool
Google stiller et værktøj til rådighed hvor du kan undersøge hvor mange månedlige søgninger der er på forskellige søgeord.

Det er et MEGET stærkt værktøj, men det er vigtigt at gøre sig klart at det er cirka-tal og derfor kun skal bruges til at udvælge ord med størst potentiale ud fra søgevolume.

Desværre bliver Google Keyword Tool mere og mere upålideligt, da Google skjuler en del resultater for brugere der IKKE har en relevant Adwords-konto


Efter søgeordsanalysen kan on-page optimeringen begynde

Når du har udført din søgeordsanalyse er du klar til at optimere din side ud fra ord du ved der søges meget på.

Søren Blidorf

Hej Søren


Tak for en oplysende artikel.

 

Martin Brix

Brainchild

Profilbillede

Den sunde søgeordsstrategi

Stephen Berg

Hvad gør man når der er hård konkurrence på de relevante søgeord? det er nok et af de mest almindelige spørgsmål der dukker op, når antallet af besøgende på hjemmesiden svigter. Hos os arbejder vi til dagligt med leasing, og her er der hård konkurrece om de mest relevante søgeord, flexleasing og erhvervsleasing, er måske to af de mest populære søgeord. Men også privatleasing og splitleasing, har stor opmærksomhed fra mange leasing virksomheder.

Det er min klare opfattelse at specielt Linkassistant´s værktøj SEOspyglass er en stor lettelse for virksomhedens markedsføringsansvarlige. For med Linkassistant mange fremrangende værktøjer, kan man få en instant indblik i konkurrenternes søgemaskinearbejde og linkprofil. Det er dog min erfaring at arbejdet med søgemaskine optimering stadig kræver en del tålmodighed og derfor er det min opfattelse at det vigtigste stadigvæk er at fokusere på at linkbuildingen stadig skal generere trafik og konvertinger - og dermed så og sige "stå alene". Markedsføringen skal således ikke rettes mod seo arbejdet, men i vores tilfælde mod leasing branchen og derved have tillid til at trafikken og konverteringerne med tiden vil medvirke til attraktive placeringer i de forskellige søgemaskiner.

Hej Stephen

Jeg arbejder til dagligt med SEO hos Online-Results A/S. Det er rigtigt at, at ord som leasing, flexleasing og erhvervsleasing er vanskelige at arbejde med. Derfor handler det også nogle gange om at tænke i baner hvor konkurrencen er lav. Kort sagt kunne der være områder hvor man hurtigt og nemt kunne få langt bedre afkast af sin arbejdsindsats. Jeg mener at alt for mange koncentere sig om præcist de søgeord som alle konkurrenterne koncentere sig om når der arbejdes med SEO. Mange kunne lære af at plukke de lavest hængende frugter først. 

Profilbillede

Ideer til søgeordsværktøjer

Jesper Damtoft

Hej Søren

Gode søgeordsværktøjer du nævner. Der findes efterhånden en del derude som idag fungerer rigtig godt. Her iblandt også værktøjet Übersuggest. Har bl.a. nævnt nogle af dem i denne guide til søgeordsanalyser selvom nye og spændende værktøjer dukker op for hver dag.

I forhold til kommunerne mener jeg også at de kan få en god forståelse for, hvordan de kommunikerer bedre med deres målgruppe og de kan igennem søgeordsanalyserne finde friske ideer til nye og værdiskabende artikler. Omvendt kan de måske også få aflivet nogle myter om hvad målgruppen rent faktisk går og søger på, som der jo kan være så mange holdninger om.

I et projekt sidste år for en offentlig instans, lavede jeg bl.a. også en søgeordsanalyse igennem mit arbejde hos PPC og SEO bureauet Citona. Resultatat var særdeles mange søgeord, som blev brugt aktivt til at skabe indhold omkring.

ændret af Jesper Damtoft (27.02.2014)
Profilbillede

Flere tips og resurser

Nikolaj Mogensen

Jeg tror på at det offentlige og kommunerne kan bruge søgeordsanalysen til meget i forhold til hvad de skal skrive og kommunikere på deres hjemmesider. Søgemaskineoptimering er ikke kun for virksomheder og webshops, der skal sælge noget. Det er også for servicevirksomheder og b2b virksomheder som en kommune kan siges at være. 

Hvordan finder man genbrugscentre? Det gør mange på Google og her kan en søgeordsanalyse være med til at finde de ord og italesættelser brugerne har i forhold til spørgsmål og udfordringer.

Jeg vil anbefale kommunerne at kigge på mit gratis whitepaper om netop søgeordsanalysen og bruge værktøjet til at forbedre servicen for brugerne ved at optimere indhold imod de spørgsmål borgerne rent faktisk har og de søgninger de foretager sig. 

Til dagligt arbejder jeg i SEO bureauer Deducta Search og her er det ganske få optimeringer vi laver for kommuner. Dette billede kunne jeg godt tænke mig at ændre, da jeg tror kommuner og offentlige virksomheder kan få meget ud af SEO og digital markedsføring.

Profilbillede

Påvirker det strategien, ikke at have konkurrenter?

Morten Kristoffer Hansen

Det er nogle fine råd du kommer med, men præmissen er jeg ikke helt enig i:

Brugerne på Digitalisér.dk er beskæftiget med digitalisering af det offentlige, snarere end at sælge varer. Jeg tænker om det ændrer måden man skal tænke sin SEO på?

Langt de fleste har jo reelt ingen konkurrenter, da der ofte kun er ét sted at finde pasningstilbud i Østre Bøvelse Kommune. Så eksemplet med fodboldture, altså et marked i fri konkurrence, er ikke nødvendigvis det bedste.

Med dine SEO-øjne, påvirker det da SEO-strategien, at være eneudbyder af en ydelse, som dine brugere helst skal finde hurtigst, frem for at være en blandt mange udbydere i et konkurrende marked?

Hej Morten.

Det er et super godt spørgsmål.

Det er vigtigt at gøre sig klart at i Googles søgeresultater har ALLE konkurrenter!

Det handler om hvem der optager pladsen på side 1 - fx er Wikipedia online konkurrent for de fleste!

Når det er sagt, så er det klart at en søgning på "pasningstilbud i Østre Bøvelse Kommune" ikke vil have stor konkurrence, men kommunens side skal jo stadig være optimeret til at modtage søgningen.

Brand-søgniger, altså søgninger der i dette tilfælde indeholder "Østre Bøvelse Kommune", vil ofte være "eget" af kommunen(de dukker op ved søgninger), men det er jo ikke sikkert at der søges på brand.

Så det påvirker ikke SEO strategien, at der ikke er (off-line) konkurrenter, men det er klart at man skal vurderer om der er potential nok til at starte et SEO projekt. Det gælder både kommercielle sites og offentlige sites.

Søren

 

Hej Søren

Tak for svaret!

Jeg er helt med på, at man altid skal optimere sit indhold, både til søgemaskiner og til virkelige brugere. Det har været min erfaring, at det også ofte giver bedre indhold på siden, at tænke brugernes søgeadfærd ind. Det drejer sig jo i bund og grund om at forsøge at sætte sig i brugerens sted og udarbejde relevant indhold til denne.

/m