Der er et spændende projekt med navnet "smart energi i
hjemmet" i gang i Middelfart, hvor en adgang til data - herunder
offentlige data - spiller en nøglerolle.
Fokus i projektet er at udvikle skalerbare metoder til at hjælpe
private boligejere med at spare på energien uden at det går ud over komforten.
Dette gøres ved undersøge, hvor meget energi 2-300 private hjem kan
spare ved at installere intelligent energistyring og modtage fjernrådgivning.
Baggrund
Danmark har et politisk fastsat mål om el og varme I 2035 producers
med 100% vedvarende energi. I den forbindelse er det en bunden
forudsætning, at det samlede opvarmningsbehov – på trods af nybyggeri
– skal være halveret senest i 2050.
Men selv om vi kigger tyve år frem vil ca. 70-75 % af bygningsmassen
bestå af boliger, der allerede er opført i dag. Bygninger der for
langt størsteparten har et langt højere energiforbrug end de
bygninger, der opføres i dag og vil blive opført i fremtiden. Det er
således i den etablerede boligmasse de største energibesparelser skal
realiseres for at nå målet om fuld udfasning af fossile brændstoffer.
Statens Byggeforskningsinstitut har estimeret at der skal investeres
200 mia. kr for at halvere varmeforbruget i de eksisterende boliger.
Helt basalt er der behov for særdeles aktiv og pædagogisk rådgivning
samt troværdige tilbud om energieffektiviseringer, hvis
boligejerne frivilligt skal foretage de nødvendige investeringer for
at kunne halvere energiforbruget til opvarmning.
På den baggrund har projektet en målsætning om at udvikle og
demonstrere nye koncepter og tilbud til boligejerne som dokumenterer,
at smart energi i hjemmet til måling og styring af varmeanlæg i
kombination med en ressourceeffektiv kundedialog og -rådgivning til boligejeren,
-
dels giver dokumenterbare og vedvarende ”automatiske”
besparelser og
-
dels aktiverer boligejeren og øger lysten til at ændret
brugsadfærd og iværksætte energiinvesteringer.
Den intelligente energistyring
Systemet, der bruges i projektet, hedder PassivLiving og er udviklet
af engelske PassivSystems, som er førende inden for energioptimering
af private hjem.
PassivLiving sænker temperaturen i huset, når beboerne ikke er hjemme
i hverdagen, når de er på ferie, eller når de går i seng. Men systemet
sørger også for, at der bliver skruet op igen.
I modsætning til almindelig tidsstyring af varmen behøver beboerne
ikke selv at gætte, hvor mange timer fyret skal have været i gang for,
at huset har den ønskede temperatur, når de står op om morgenen og
kommer hjem om eftermiddagen. Den slags justerer PassivLiving selv, så
der skal blot angives, hvilken temperatur der ønskes i huset på
hvilket tidspunkt. PassivLiving installeres i 2-300 huse i Middelfart kommune.
Fjernrådgivningen
Fjernrådgivningen skal afprøve nye it-baserede koncepter for
brugerinvolvering og ressourceeffektiv rådgivning, hvor målinger og
avancerede algoritmer giver energirådgivere og boligejere et særligt
godt grundlag for at vurdere mulige tiltag til energioptimering af boligen.
Målet er at gøre det bedre og billigere end traditionel energirådgivning.
- Bedre - fordi der haves adgang til konkrete og detaljerede data
for boligens tilstand og energiforbrug.
- Billigere - fordi det ikke forudsætter at en dyr rådgiver skal ud
på den fysiske adresse og bruge flere timer på at inspicere boligen.
Data i spil
Nedenstående diagram illustrerer sammenhængen mellem de enkelte
boliger, de forskellige datakilder og fjernrådgivningen i projektet:
Der måles en lang række data vedrørende boligens energiforbrug, herunder
- Energi tilført til boligens varmesystem (fjernaflæst i samarbejde
med forsyningsselskabet hvor muligt)
- Produceret varmt vand til opvarmningssystemet
- Produceret varmt vand til brugsvand
- Boligens temperatur
Disse måledata suppleres med en række andre data omkring boligen herunder
- Vejr-målinger og -prognoser, offentlige data, som DMI stiller til
rådighed for projektet
- BBR, offentlige data om boligstørrelse, boligtype, historisk
energiforbrug, etc
- Yderligere stamdata for boligen, som fx. antal beboere og deres
alderklasser, allerede gennemførte renoveringer, som
vinduesudskiftninger etc. - Disse data indhentes via spørgeskemaer
eller fra andre registre
(Projektet arbejder også på at få hjælp fra Energistyrelsens
kedelregister om mærke og model på de oliefyr, der er installeret i
Middelfart for at kunne foretage installationen nemmere).
Ved at kunne kombinere disse datakilder kan der udledes en række
relevante informationer om den enkelte bolig, fx
- Husets termiske profil
- Varmesystemets effektivitet
- Nøgletal for forbrug af kWh/m2 og kWh/beboer til opvarmning og
sammenligning med gennemsnit for boliger af lignende type
- Husstandens adfærd I forhold til familelivscyklus, boligtype etc.,
som kan anvendes til at overveje forskelligt tilpassede smart energi
løsninger til forskellige segmenter af beboere og beboelse.
- Husets opvarmnings- eller afkølingshastighed sammenholdt med vejrdata
Det sidste punkt kan give specifikke anvisninger om hvilke dele af
huset der med fordel kan isoleres yderligere - fx. hvis det ses at
huset afkøles hurtigere end normalt ved kraftig østenvind tyder det på
at der bør hulmursisoleres eller udskiftes vinduer på østsiden.
Ligeledes kan viden om opvarmningshastighed ved solindfald kombineres
med vejrprognoser og anvendes til styring - således at der skrues ned
for varmeproduktionen når der er udsigt til solskin.
Disse eksempler giver en god illustration af de nye muligheder ved at
kunne kombinere forskellige detaljerede datakilder på time- eller dagsniveau.
Bemærk – der er tale om information, som ikke blot er interessant
viden, men som aktiverer og giver konkret viden til boligejeren om
hvilke forbedringer og adfærdsændringer, der kan sænke energiforbruget
I boligen.
I det ovennævnte eksempel er adgang til offentlige data i form af
vejrmålinger og -prognoser kritisk for at kunne levere det nødvendige
beslutningsgrundlag omkostningseffektivt.
På samme måde er der mange andre offentlige datakilder som BBR og
anden registerinformation, der sammenholdt med nem adgang til boligens
forbrugsdata, åbner adgang for nye innovative grønne løsninger.
Projektet startede i slutningen af 2012 og kører over tre
fyringssæsoner til 2015.
Projektet er muliggjort via en bevilling fra Realdania som suppleres
med investering fra projektpartnerne i form af timer og/eller penge.
Projektpartnerne er udover Realdania:
- Middelfart Kommune, som forfølger en ambitiøs strategi om grøn vækst
- PassivSystems leverer det home automation system, der anvendes
- Bolius Boligejernes Videncenter står for fjernrådgivningen og den
løbende vidensformidling til de involverede boligejere
- Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) skal bearbejde og analysere
de indsamlede data fra ‘smart energi i hjemmet’ ud fra et forskningsperspektiv.
Læs mere om smart energi i hjemmet på www.seih.dk