Loading…
Tilbage

Smart Energi i hjemmet - et projekt som lever af data


07-01-2013 23:26:34

Der er et spændende projekt med navnet "smart energi i hjemmet" i gang i Middelfart, hvor en adgang til data - herunder offentlige data - spiller en nøglerolle. 

Fokus i projektet er at udvikle skalerbare metoder til at hjælpe private boligejere med at spare på energien uden at det går ud over komforten.

Dette gøres ved undersøge, hvor meget energi 2-300 private hjem kan spare ved at installere intelligent energistyring og modtage fjernrådgivning.

Baggrund

Danmark har et politisk fastsat mål om el og varme I 2035 producers med 100% vedvarende energi. I den forbindelse er det en bunden forudsætning, at det samlede opvarmningsbehov – på trods af nybyggeri – skal være halveret senest i 2050.

Men selv om vi kigger tyve år frem vil ca. 70-75 % af bygningsmassen bestå af boliger, der allerede er opført i dag. Bygninger der for langt størsteparten har et langt højere energiforbrug end de bygninger, der opføres i dag og vil blive opført i fremtiden. Det er således i den etablerede boligmasse de største energibesparelser skal realiseres for at nå målet om fuld udfasning af fossile brændstoffer. 

Statens Byggeforskningsinstitut har estimeret at der skal investeres 200 mia. kr for at halvere varmeforbruget i de eksisterende boliger.

Helt basalt er der behov for særdeles aktiv og pædagogisk rådgivning samt troværdige tilbud om energieffektiviseringer, hvis boligejerne frivilligt skal foretage de nødvendige investeringer for at kunne halvere energiforbruget til opvarmning.

På den baggrund har projektet en målsætning om at udvikle og demonstrere nye koncepter og tilbud til boligejerne som dokumenterer, at smart energi i hjemmet til måling og styring af varmeanlæg i kombination med en ressourceeffektiv kundedialog og -rådgivning til boligejeren,

  • dels giver dokumenterbare og vedvarende ”automatiske” besparelser og
  • dels aktiverer boligejeren og øger lysten til at ændret brugsadfærd og iværksætte energiinvesteringer.

Den intelligente energistyring

Systemet, der bruges i projektet, hedder PassivLiving og er udviklet af engelske PassivSystems, som er førende inden for energioptimering af private hjem.

PassivLiving sænker temperaturen i huset, når beboerne ikke er hjemme i hverdagen, når de er på ferie, eller når de går i seng. Men systemet sørger også for, at der bliver skruet op igen. 

I modsætning til almindelig tidsstyring af varmen behøver beboerne ikke selv at gætte, hvor mange timer fyret skal have været i gang for, at huset har den ønskede temperatur, når de står op om morgenen og kommer hjem om eftermiddagen. Den slags justerer PassivLiving selv, så der skal blot angives, hvilken temperatur der ønskes i huset på hvilket tidspunkt. PassivLiving installeres i 2-300 huse i Middelfart kommune.

Fjernrådgivningen

Fjernrådgivningen skal afprøve nye it-baserede koncepter for brugerinvolvering og ressourceeffektiv rådgivning, hvor målinger og avancerede algoritmer giver energirådgivere og boligejere et særligt godt grundlag for at vurdere mulige tiltag til energioptimering af boligen.

Målet er at gøre det bedre og billigere end traditionel energirådgivning.

  • Bedre - fordi der haves adgang til konkrete og detaljerede data for boligens tilstand og energiforbrug.
  • Billigere - fordi det ikke forudsætter at en dyr rådgiver skal ud på den fysiske adresse og bruge flere timer på at inspicere boligen.

Data i spil

Nedenstående diagram illustrerer sammenhængen mellem de enkelte boliger, de forskellige datakilder og fjernrådgivningen i projektet:

Der måles en lang række data vedrørende boligens energiforbrug, herunder

  • Energi tilført til boligens varmesystem (fjernaflæst i samarbejde med forsyningsselskabet hvor muligt)
  • Produceret varmt vand til opvarmningssystemet
  • Produceret varmt vand til brugsvand
  • Boligens temperatur

Disse måledata suppleres med en række andre data omkring boligen herunder

  • Vejr-målinger og -prognoser, offentlige data, som DMI stiller til rådighed for projektet
  • BBR, offentlige data om boligstørrelse, boligtype, historisk energiforbrug, etc
  • Yderligere stamdata for boligen, som fx. antal beboere og deres alderklasser, allerede gennemførte renoveringer, som vinduesudskiftninger etc. - Disse data indhentes via spørgeskemaer eller fra andre registre

(Projektet arbejder også på at få hjælp fra Energistyrelsens kedelregister om mærke og model på de oliefyr, der er installeret i Middelfart for at kunne foretage installationen nemmere).

Ved at kunne kombinere disse datakilder kan der udledes en række relevante informationer om den enkelte bolig, fx

  • Husets termiske profil
  • Varmesystemets effektivitet
  • Nøgletal for forbrug af kWh/m2 og kWh/beboer til opvarmning og sammenligning med gennemsnit for boliger af lignende type
  • Husstandens adfærd I forhold til familelivscyklus, boligtype etc., som kan anvendes til at overveje forskelligt tilpassede smart energi løsninger til forskellige segmenter af beboere og beboelse.
  • Husets opvarmnings- eller afkølingshastighed sammenholdt med vejrdata

Det sidste punkt kan give specifikke anvisninger om hvilke dele af huset der med fordel kan isoleres yderligere - fx. hvis det ses at huset afkøles hurtigere end normalt ved kraftig østenvind tyder det på at der bør hulmursisoleres eller udskiftes vinduer på østsiden.

Ligeledes kan viden om opvarmningshastighed ved solindfald kombineres med vejrprognoser og anvendes til styring - således at der skrues ned for varmeproduktionen når der er udsigt til solskin.

Disse eksempler giver en god illustration af de nye muligheder ved at kunne kombinere forskellige detaljerede datakilder på time- eller dagsniveau.

Bemærk – der er tale om information, som ikke blot er interessant viden, men som aktiverer og giver konkret viden til boligejeren om hvilke forbedringer og adfærdsændringer, der kan sænke energiforbruget I boligen.

I det ovennævnte eksempel er adgang til offentlige data i form af vejrmålinger og -prognoser kritisk for at kunne levere det nødvendige beslutningsgrundlag omkostningseffektivt.

På samme måde er der mange andre offentlige datakilder som BBR og anden registerinformation, der sammenholdt med nem adgang til boligens forbrugsdata, åbner adgang for nye innovative grønne løsninger.

Projektet startede i slutningen af 2012 og kører over tre fyringssæsoner til 2015.

Projektet er muliggjort via en bevilling fra Realdania som suppleres med investering fra projektpartnerne i form af timer og/eller penge. Projektpartnerne er udover Realdania:

  • Middelfart Kommune, som forfølger en ambitiøs strategi om grøn vækst
  • PassivSystems leverer det home automation system, der anvendes
  • Bolius Boligejernes Videncenter står for fjernrådgivningen og den løbende vidensformidling til de involverede boligejere
  • Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) skal bearbejde og analysere de indsamlede data fra ‘smart energi i hjemmet’ ud fra et forskningsperspektiv. 

Læs mere om smart energi i hjemmet på www.seih.dk