Loading…
Tilbage

Hvilke kanaler og værtøjer skal jeg vælge?


Web 2.0 og sociale medier har som værtøjer en række unikke egenskaber, styrker og svagheder som myndigheder aktivt kan drage nytte af. Web 2.0-værktøjer kan inddeles i to fremtrædende typer af værktøjer, der svarer til deres målgruppe og brug: Det er sociale og faglige værktøjer.

Typisk Web 2.0 værktøjer omfatter en række af de følgende funktioner og karakteristika, der er omhandlet af Andrew McAfee under SLATES forkortelse (Lancione, Meyerhoff Nielsen & Archmann, 2010):

  • Search: at finde oplysninger via søgeord
  • Links: forbinder oplysninger i en meningsfuld økosystem af information ved hjælp af internettet (også kendt som world-wide-web modellen) og bruges af sociale værktøjer som Facebook, Twitter og lignende
  • Authoring: evnen til at skabe og opdatere indhold, der fører til en kollaborativ arbejdeform blandt de mange, snarere end blot nogle få web-forfattere. I wikis, kan brugerne udvide, ”undo” og ”redo# hinandens arbejde, mens blogs, posts og kommentarer fra de mange bidragsydere opbygges over tid
  • Tags: kategorisering af indhold, som brugerne tilføjer korte - som regel enkeltord – beskrivelser til for at lette søgninger uden afhængighed af prædefinerede kategorier. Samlinger af tags skabt af mange brugere inden for et enkelt system, omtales ofte som "folksonomies", dvs folke taksonomier
  • Extensions: software gør internettet til en søgemaskine samt en dokument server
  • Signaler: brugen af syndication teknologi så fx RSS feeds som løbende opdatere en given bruger om ændringer i indholdet.

Derudover giver Web 2.0 mulighed for identifikation og indsamling af kvantitative og kvalitative input, feedback og andre informations fra primære og sekundære brugere og interessenter. Det indsamlede input danner efterfølgende grundlag for identifikation af forskellige mønstre som bruges i forbindelse med en analyse eller beslutning.

Kilder til kvalitative inkluderer input fra brugeren, bruger tests, spørgeskemaer og undersøgelser, afstemninger, rating, kommentere, wikis og blogs. Kvantitative kilder er bruger input, conversion rates for hjemmesider, statistik relateret til online-selvbetjening, website analyse, flow, eye-tracking og heatmapping, afstemninger og rating.

Nedenstående tabel (Meyerhoff Nielsen, 2011) giver en samlet overblik af de sociale og professionelle netværk, samarbejdsplatforme, social publikation og feedback værktøjer, samt deres respektive styrker og svagheder set i forhold til offentlige myndigheders.

Web 2.0 redskaber, fordele, ulemper og eksempler (Kilde: Meyerhoff Nielsen, Morten (To be published) User-involvement and participatory design in the development of online public services: The role of authorities and national portals. IGI Global; Hersey.