I sommeren 2011 spurgte borger.dk offentlige myndigheder om deres
brug af - og holdninger til - Web2.0 i deres kommunikationsarbejdet.
Det er der kommet der 102 svar på. Undersøgelsen samler forskellige
myndighedserfaringer og kan ses som inspirationskatalog for alle
myndigheder, der overvejer at åbne døren for brugerinddragelse via
Web2.0-værktøjer. Undersøgelsen præsenterer en vifte af eksempler på,
hvordan det offentlige gør brug af Web2.0- medier, og samler gode råd
fra erfarne Web2.0 myndigheder.
Stadig nyt territorium
Mange myndigheder gør sig erfaringer med Web2.0, og mange overvejer
at tage hul på at bruge Web2.0 værktøjer. Men kun forholdsvist få
myndigheder kan kaldes drevne Web2.0 brugere med omfattende erfaring.
Web2.0 er tiltalende for mange myndigheder, men teknologierne og de
sociale universer er stadigvæk nyt territorium på det offentlige
landkort og behandles med lige dele nysgerrighed og forsigtighed.
Facebook i førertrøjen
Facebook er den mest udbredte Web2.0-kanal blandt myndighederne i
undersøgelsen. Næsten halvdelen, 49, har brugt Facebook som platform
for markedsføring, debat, brugerinddragelse og nyheder, og vurderes
som særligt relevant i forbindelse med kampagner. En del myndigheder
understreger dog, at det er svært at måle den reelle effekt af at
bruge Facebook som platform.
Også debatmoduler og blogs bliver brugt en del, og
artikelkommentering og bidrag til indhold på hjemmesiden er også ved
at vinde udbredelse. Chat anvendes kun i ganske få sammenhænge og man
vurderer, at det er et værktøj, der kræver mange ressourcer. En del
myndigheder, først og fremmest kommuner, gør desuden aktivt brug af borgerpaneler.
Eksempel: Blog for studerende i
udlandet – Styrelsen for internationale uddannelser
Jo nærmere borgeren, jo bedre
Er børnenes skole i fare for lukning, skal der diskuteres budgetter
eller overvejer kommunalbestyrelsen at ændre bynavnet, bliver der
klapret ivrigt i tasterne rundt omkring i de danske hjem.
Myndighedernes – og i særdeleshed kommunernes – brugere er nemlig
begejstrede for at deltage aktivt i nærdemokratiet over nettet i
debatmoduler og blogs, særligt når det gælder sager, der har direkte
eller potentiel indvirkning på deres hverdag. Offentlige Web2.0
frontløbere som f.eks. Odder Kommune kan opnå mange hundrede
borgerindlæg i nærdemokratiske sammenhænge.
Eksempel: Debat
i kommunen - Odder kommune
Brugerne bidrager med gode idéer
Flere kommuner har haft særligt gode erfaringer med at få nyskabende
idéer og bidrag fra borgere via Web2.0-værktøjer i forbindelse med
f.eks. budgetlægning og udviklingsplaner. Et af svarene lyder:
”Hvis vi forstår at bruger det rigtigt, så kan det berige mange
processer og bidrage til innovation inden for alle områder i den
kommunale organisation – måske kan man endda effektivisere ved hjælp
af Web2.0?”
Kendskab avler positivitet
Jo mere erfaring myndighederne har med Web2.0, jo mere positive er de
over for fænomenet. Myndighederne føler, at de kommer tættere på deres
brugere, at de får interessante input udefra, og at der skabes en
større gensidig forståelse. En kommune svarer f.eks.: ”Det handler
om at øge nærdemokratiet og lade borgerne komme tættere på kommunen
ved at udnytte det potentiale nettet har til dialog, debat og social
networking. Det skulle gerne kvalificere de beslutninger, som
kommunen tager, ligesom det gerne skal skabe større forståelse
mellem borgere og kommunen.”. Det spiller også ind, at
Web2.0-brug signalerer synlighed, profilering og åben forvaltning.
Ekspert eller privatperson – alle meninger tæller
Web2.0 anvendelsen rækker også ud over nærdemokratiske sammenhænge.
På portalen startvækst kan iværksættere in spe stille spørgsmål til
forskellige eksperter om etablering af virksomheder. Svarene gives
inden 24 timer, og de offentliggøres i anonymiseret form.
Eksemple: Offentlige
patientnetværk – sundhed.dk
Offentlige patientnetværk om så varierede emner som ryg problemer,
børneinkontinens og seksuelle overgreb kan mønstre høj
brugerdeltagelse med besøgende, der vender tilbage igen og igen. Ud
over ekspertsvarene er det tydeligt, at brugerne også finder andre
brugeres bidrag værdifulde og dækkende.
Eksempel: 1001-fortællinger
om Danmark, brugerskabt indhold på wiki-inspireret hjemmeside - Kulturarvstyrelsen
Ikke altid et rosenrødt billede
Det kan være svært at ”sparke” brugerdeltagelsen i gang på en
hjemmeside og ikke mindst at holde den i gang. Erfaringer viser også,
at det i nogle tilfælde kræver et længere tilløb med intern debat og
fordeling af roller, før man kan komme i gang.
Blandt de myndigheder, der ikke har taget Web2.0 til sig, er
der usikkerhed om, hvordan de skal gribe Web2.0 an. En af de helt
store barrierer er økonomi. Man er ganske enkelt i tvivl, om det kan
betale sig at investere de nødvendige ressourcer.
Ind til benet – Hvad er effekten, og hvordan ser business
casen ud?
Begejstringen over Web2.0 hos de erfarne er der – men der er også
behov for, at myndighederne bliver bedre til at dokumentere effekten
af deres Web2.0 aktiviteter f.eks. ved at udarbejde business cases.
Men det er de offentlige myndigheder ikke alene om. Borger.dk har ledt
efter Web2.0 businesscases: Hverken private virksomheder eller
offentlige myndigheder har den store synlige dokumentation af
effekten, heller ikke uden for landets grænser.
Videndel og hersk!
Vi vil meget gerne dele vores erfaringer og sparre med hinanden, så
vi kan blive klogere på Web2.0! Det er et klart budskab fra de
myndigheder, der har deltaget i undersøgelsen. Der er bl.a. et ønske
om videndeling i forhold til retningslinjer for medarbejderes brug af Web2.0.
Brug af sociale medier til dialog mellem borgere og myndigheder
medfører også en del spørgsmål af juridisk karakter. Hvad
myndighederne efterlyster er større klarhed over, hvordan man kan
bruge sociale medier og hvad man skal være særligt opmærksom på. Et
emne der vil blive taget op i et senere indlæg her i gruppen.
Læs
selv undersøgelsen og deltage i debatten her i gruppen :)