Loading…
Tilbage

[Cloud i brug] Case på dansk managed cloud-løsning


02-01-2012 16:14:33

De problematiske områder omkring brug af cloudløsninger (herunder særligt Google Analytics) har fyldt meget — og måske for meget — på min blog Mediebevægelsen de seneste måneder. På 180grader.dk spurgte en skarp bruger vurderselv (i tråden Drop Analytics og tjen flere penge*), om jeg ikke selv bare var en del af problemet — underforstået: i stedet for at blive en del af løsningen. Og det kunne der jo være noget om. Så stop brok og i gang med arbejdet.

Løsningen blev en dansk managed cloud server fra Meebox kombineret med Piwik, som er et godt alternativ til Google Analytics, selv om man selvfølgelig godt kan mærke, at verdens stærkeste brand ikke puster funktioner som funnel vizualition og andet godt ind i produktet.

Men i bund og grund en ren og principielt uendelig skalérbar platform, hvor alle data bli'r i Danmark, så vi ikke risikerer at stå med et analyseværktøj som Datatilsynet erklærer ulovligt på grund af deling af data med tredjepart i et land, der har en Patriot Act.

Tekst: Kasper Bergholt.