Loading…
Tilbage

Dressed for success - Ugens stemme uge 47 - Søren Johannessen


24-11-2011 17:28:15

 Navn:
Søren Johannessen

Stilling:
Freelancer

Arbejdsplads:
bbox=-180,-90,180,90

Baggrund:
http://digitaliser.dk/resource/2008037


jaa jaaa ... It must have been love, når jeg nu fortæller at frie offentlige geodata også kan være populære. Så populære at flere hundrede tusinde danskere har se og brugt dem de senere år.

I dag kigger vi på den største succes, en offentlig myndighed har haft med at stille geodata frit rådighed for både private samt til kommercielt brug. Æren tilfalder KMS for deres DAGI (Danmarks Administrative Geografiske Inddeling) geodatasæt frigivet i 2009.  Der er tale om 7 geodatasæt, der viser de adminstrative grænser til kommuner, regioner, postnumre, retskredse, politikredse, sogne og opstillingskredse.

Nu er kortmashupkulturen ikke så begejstret for de formater DAGI tilbydes i fra KMS (ESRI shape, geomedia og MapInfo). Denne kultur vil hellere have KML at rode rundt med, da det er nemmere at visualisere i Google Maps/Earth, Bing Maps, via OpenLayers osv. med KML. Så for at kickestarte muligheden for at lave statistiske kortmashups i et hurtigere tempo, så konverterede jeg alle DAGI geodatasæt fra ESRI Shape til KML formatet.

Det åbnede ballet i Danmark for nye typer af kortmashups, hvor man kan visualisere enhver statistisk variabel og dermed vise forskelle mellem kommunerne, postnumre osv. Især KML filerne med kommuner og postnumre er de mest popuplære downloads. Alle større medier har brugt disse DAGI KML filer til at lave kortmashups. Under seneste folketingsvalg dukkede især en del kortmashups frem.

Fx Danmarks Radio "Så langt er der til din skadestue" (Oprindeligt var kortet først på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside)

Og Berlingske "Bor du i en voldelig kommune?"



Mit  forsigtige skøn er, at over 40 kortmashups i Danmark er indtil videre blevet lavet med DAGI, og da medierne trækker en god del webtrafik til deres visualiseringer og derved vil jeg godt påstå, at flere hundrede tusinde danskere har stiftet bekendtskab med DAGI, uden dog at vide, at DAGI ligger nedenunder det hele. DAGI vil også kunne bruges fx af gymnasieelever i geografiundevisningen til visualisere et samfundsemne o.lign. Jeg har endnu ikke hørt om nogle gymnasier, der har brugt det i geografiundervisningen.  Jeg hører gerne fra jer,  hvis det er tilfældet?

Geoservicen fra det offentlige benytter sig også af disse geodatasæt fra KMS og har endvidere lavet en cool smartphone (hvis du har GPS, WiFi på) webside (prøv denne URL http://hvor.oiorest.dk/ ). Hvor det kan afgøres hvilken politikreds, sogn osv, du lige nu befinder dig i.

Så jo, offentlige data kan også være en succesfulde og blive brugt i stor stil.  "Offentlige data i spil" folkene skal helt klart trække DAGI frem ved diverse foredrag og fremhæve det som et godt eksempel på, hvad der sker når man sætter data fri.

I morgen afslører jeg hvilken begivenhed, der kickstartede den geografiske revolution, når vi snakker i web/internet sammenhænge.

 

Filer og referencer

Titel Type
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference