Loading…
Tilbage

To pensionister møder den danske data-inkvisition - Ugens stemme uge 47 - Søren Johannessen


23-11-2011 14:57:44

 Navn:
Søren Johannessen

Stilling:
Freelancer

Arbejdsplads:
bbox=-180,-90,180,90

Baggrund:
http://digitaliser.dk/resource/2008037

 

Ella Andersen og Jytte Hansen arbejdede sammen i over 40 år hos Jensens Møbelfabrik i Hejsager. Nu var de begge to gået på pension. Ella og Jytte har altid været lokalhistorisk interesseret, og har de senere par år selv haft lyst til at starte en lokalhistorisk hjemmeside op. Nu havde de begge to tid til denne hobby. Et PC-kørekort blev taget med hjælp fra Ældre Sagens frivillige it-korps. Introduktionskurser på Haderslev Bibliotek til emnet "Lokalhistoriske kilder" blev også fulgt. Ellas barnebarn Trine har været så venlig at installere WordPress på hjemmesiden samt give et 1 dags kursus i brugen af dette. Hejsagers indbyggere fandt det ret cool, at to ældre kvinder med masser af gåpåmod har kastet sig over landsbyens historie.

Flere indbyggere har været i skufferne og finde gamle billeder frem, som siden er blevet indskannet. Flere indbyggere har spurgt om ikke også byggeåret for landsbyens bygninger kunne være intersant at få med. Ella og Jytte har opfyldt dette ønske ved at lave 100 enkeltopslag på OIS.dk (Note BBR) for hver hus og gård i Hejsager og så lagt disse oplysninger ud på den lokalhistoriske hjemmeside.

Børge Sørensen på 94 år har været meget hjælpsom for Ella og Jyttes projekt. Mange oplysninger er blevet verificeret/lokaliseret af Børge. Plus ,at Børge har tilført hjemmesiden en hel del historier og anekdoter fra livet i Hejsager i gamle dage. Børge lagde uden at blinke 2000 kr på bordet, da han hørte fra Ella og Jytte, at der fandtes 8 ældre luftfotos taget af Sylvest Jensens Luftfotofirma hos Det kongelige Bibliotek. 2000 kr for 8 digitale kopier blev så fremskaffet til Hejsager lokalhistoriske hjemmeside. Da hjemmesiden gik i luften vakte det en del opmærksomhed hos Haderslev Lokalavis og TV2-Syd, som mødte op og fik interviews med Ella og Jytte.

Rørende og sød historie ikke sandt? (det er ikke ren fantasi fra min side). Nu er der bare lige to problemer her - Man må ikke systematisk hente fx oplysninger om et byggeår for en hel landsby hos OIS.dk. Der skal betales penge til nogle dataleverandører for at gøre dette udtræk af data. Selvom Ella og Jytte har selvbetjent sig og ikke har belastet OIS.dk webserveren med de få enkelt opslag over et par timer, så mener den danske stat at disse oplysninger skal gøres til genstand for salg. Først samler vi data ind for skatteydernes penge, dernæst sender vi en regning for brugen af dem. Det er egentlig en meget smart måde at pumpe BNP op på.

Andet problem er luftfotos - Du betaler ca. 250 kr for en digital kopi, men du må så ikke vise den frem på en hjemmeside. Det er betingelserne, når du køber en digital kopi fra Det kongelige Bibliotek. Det er fuldstændigt vanvittigt. Det ville svare til at en bilfabrikant bestemte, at du kun må køre på asfalt med din nye bil samt at den skal holde i garage om natten.

Nu er ovenstående problemstillinger ikke lige noget, der har politikernes største bevågenhed. To gamle kaniner trækkes altid op af hatten, når man spørger embedsmænd om det er rimeligt. Første sorte kanin "Vi er forpligtede af indtægtsbaseret virksomhed til ..." - anden sorte kanin "Copyright", og så er samtalen ligesom lukket.

Men hvad mener Digitalisér.dks læsere om ovenstående begrænsninger for ganske almindelige mennesker, som ikke er ude i noget projekt med skulle tjene penge med brugen af data/luftfotos fra det offentlige?


Filer og referencer

Titel Type
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference
Internal Link Intern reference