Loading…
Tilbage

Velkommen til mig


13-07-2011 13:36:35

Mit navn er Kræn Vesterberg Hansen, jeg studerer bachelor i teknisk videnskab / Softwareteknologi, på mit 6. semester (efter sommerferien er det mit 7.), på Danmarks Tekniske Universitet. Jeg blev i sommeren 2010 headhunted til at konvertere data for Teknologihistorie DTU, fra et gammelt (egenudviklet) system til et nyindkøbt. Systemerne der skulle konverteres data imellem opfyldte basalt set den samme funktion, de kunne benyttes i arbejdet med at digitalisere og administrere en samling der beskrev DTUs historie. Det nye system kan imidlertid ikke helt hvad det har lovet, og Teknologihistorie har flere ønsker til formidlingen af deres samling, end det nye system i udgangspunktet kan håndtere. Bl.a. derfor kunne det være interessant at se på muligheden for et open source system, så Teknologihistorie DTU kan administrere deres samling og samtidig selv udvikle de moduler der gør det muligt at formidle samlingen på en hensigtsmæssig måde.

Helt personligt synes jeg også at det kunne være interessant at hjælpe de lidt mindre museer og samlinger med at få startet en dansk open source bevælgelse, imod et gratis og åbent system til registrering af historiske objekter, artefakter, billeder, fotos og alle mulige andre historisk interessante dimser :) Så de små museer og samlinger kan koncentrere sig om det der er vigtigst; at dokumentere vores kulturarv, istedet for at bruge alt for store pengesummer på fastlåste systemer, der er alt for tunge i r*ven.

Jeg har vedlagt min ansøgning til projektet, hvor jeg også beskriver mine ambitioner og hvilke udfordringer jeg ser for projektet.

Jeg har de sidste to år forsøgt at komme med i Google Summer of Code (som Kod i ferien er inspireret af), men begge år fik jeg registreret mig som studerende, men fik aldrig rigtig valgt et projekt. Jeg tror at det primært skyldes at de udbudte projekter var lidt for langt fra min hverdag, og at alt det nyskabende og spændende næsten altid allerede var lavet :) Derfor blev jeg mega begejstret da jeg så at mit fædreland havde lugtet lunten og indset at open source, og de studerendes friske øjne var vejen frem! Hvilket jeg selvfølgelig er helt enig i! (hvis nogen skulle være i tvivl) Jeg blev endnu mere begejstret da jeg så at der var mulighed for selv at starte et open source projekt, hvis man blot havde et offentligt organ der var interesseret i projektet!

Jeg glæder mig vildt meget til at komme igang med at kode, men først skal jeg undersøge hvilke open source initiativer der allerede er startet ... Følg med i mine kommende ressourcer og nyheder her i gruppen og se hvad det bliver til!

Filer og referencer

Titel Type
DTU Teknologihistorie Ekstern reference
Kod i ferien Ekstern reference
ansøgning.pdf pdf