Kære Alle
I Service Desk ser vi i øjeblikket en del, der får HTTP 403, når de
kalder NgDP.
I Tekniske Integrationsvejledning (link: https://www.digitaliser.dk/resource/5765802)
under 4.3 Mutual SSL authentication using API key,
kan I bl.a. finde information om, hvilke certifikater der skal bruges,
når I kalder NgDP, samt hvordan API-key skal anvendes i kaldene.
Herunder har vi listet de scenarier, som ofte resulterer i fejlkode
HTTP 403:
- Der kaldes ikke fra en white listed IP-adresse
(IP-adresser kan whitelistes ved at navigere til systemets
detaljer i Administrativ Adgang)
- Certifikatet er ikke sendt med i kaldet
- Der kaldes med et produktionscertifikat i testmiljøet, eller med
et testcertifikat i produktionsmiljøet
- Kaldet indeholder ikke systemets API-key i
Authorization headeren
- Systemet der kalder NgDP er inaktivt
Ovenstående kan forhåbentligt bidrage til dialogen med kunderne, når
I laver opsætning sammen med dem i disse uger.
Mvh Joachim