OIOXML faktura standarden har været under afvikling i mange år, men
der har stadigt været mulighed for en modtage OIOXML faktura via
Nemhandel infrastrukturen og foretage registreringer i
NemHandelsregisteret (NHR) på dokumentprofilen OIOXML Elektronisk Regning.
Nemhandel/Erhvervsstyrelsen varsler hermed en 100 % udfasning af
OIOXML Elektronisk Regning i Nemhandel:
- 15.05.2022: Dokumentprofilen for OIOXML Elektronisk Regning bliver
inaktiveret. Det betyder i praksis, at der ikke kan oprettes nye
modtager-endepunkter i NHR på denne dokumentprofil. Der vil stadig
for mulighed for at vedligeholde eksisterende modtager-endepunkter.
- 15.11.2022: Dokumentprofilen for OIOXML Elektronisk Regning bliver
spærret og efterfølgende slettet fra NHR således, at der teknisk
ikke kan udveksles OIOXML fakturaer via Nemhandel infrastrukturen.
Alle brugere af Nemhandelsregisteret / Nemhandel service provider
opfordres til allerede nu at sikre denne 100 % udfasning ved at
fjerne dokumentprofilen OIOXML Elektronisk Regning fra jeres
registreringer i NHR.
Med venlig hilsen
Nemhandel teamet