>>>AFLYST<<<
NemLog-ins IdP-certifikat på produktion skal udskiftes, da det har
været nødvendig at genenmføre en ny nøgleceremoni ifm klargøring af en
ny signeringsløsning i NemLog-in.
Udskiftningen af IdP-certifikat på produktion påvirker flg. NemLog-in løsninger:
- Log-in-tjenester (OIOSAML 2 og OIOSAML 3)
- Web Services (STS)
Alle tjenesteudbydere bedes derfor forberede skiftet til det nye IdP-certifikat.
Hvornår sker udskiftningen?
Skiftet er planlagt til at finde sted på flg. tidspunkt:
- Torsdag d. 13. januar 2022 kl. 8.00 - AFLYST
Skiftet vil ske præcis kl. 8.00, hvor vi aktiverer det nye
IdP-certifikat. Det vil være på dette klokkeslæt man skal foretage
udskiftningen for at undgå driftsforstyrrelser.
Hvad betyder det for min løsning?
Når vi i NemLog-in skifter IdP-certifikatet, skal I samtidigt
skifte til det nye IdP-certifikat, da det ellers ikke vil være muligt
at logge på jeres løsning.
I forbindelse med udskiftningen af IdP-certifikatet i NemLog-in
produktionsmiljøet, bliver certifikatet der benyttes i STS'en (Secure
Token Service) også udskiftet. STS'en vil benytte samme certifikat som
det nye IdP-certifikat.
Hvor finder jeg det nye IdP-certifikat og IdP-metadata?
Det nye IdP-certifikat og opdaterede OIOSAML 2 og OIOSAML 3
IdP-metadata filer kan hentes via dette link https://www.digitaliser.dk/resource/6534541
Eventuelle spørgsmål kan sendes til NemLog-in support på nemlogin@digst.dk
Venlig hilsen
NemLog-in support