Kære Myndigheder
I forbindelse med udviklingen af den nye løsning for Digital Post, er
vi i gang med at teste den nye administrationsportal:
Administrativ Adgang.
For at sikre et brugervenligt design, inviterer vi fremtidige brugere
af Administrativ Adgang til at afprøve de funktioner, vi har udviklet
indtil nu.
Vi håber derfor, at du har lyst til at deltage i en times brugertest,
hvor du får lov til at klikke dig rundt i Administrativ Adgang, og
give os feedback på hvad du synes fungerer og ikke fungerer.
Vi søger personer, som ikke tidligere har deltaget i brugertest, og
som har en af følgende profiler:
- Borgerservicemedarbejder som arbejder med fritagelse fra digital post
- Myndighedsadministrator som arbejder med systemintegration
(opsætning af systemer)
- Myndighedsadministrator/kommunikationsprofil som arbejder med
kontaktstruktur (kontakthieraki)
- Myndighedsadministrator/Log-administrator som arbejder med
sikkerhedstjek i hændelsesloggen (fx opslag efter medarbejderhandlinger)
- Myndighedsadministrator/Log-administrator som arbejder med
meddelelsestjek i hændelsesloggen (fx opslag efter sendte beskeder)
Testen afvikles virtuelt i uge 50 og 51. Hvis du har lyst og mulighed
for at deltage, beder vi dig udfylde dit navn og kontaktinformation ud
fra et tidspunkt i vedlagte skema: https://docs.google.com/spreadsheets/d/172ROp4WIYnS5r9-RfKx84lu1AwcbCBbJJmUUzE0yUTw/edit?usp=sharing
Kort om testen:
- Vi tester løsningen, ikke dig. Du kan ikke gøre noget forkert. Den
bedste form for feedback er din ærlige mening.
- Under testen vil du få adgang til Administrativ Adgang, og blive
bedt om at dele din skærm, så vi kan følge med i den anden ende.
- Vi sætter en time af til test, så vi ikke behøver skynde os. Hvis
vi bliver færdige før, er dette intet problem.
- Du vil modtage materiale der skal anvendes i forbindelse med
testen (eks. en brugsvejledning), men du skal ikke forberede noget
på forhånd.