Loading…
Tilbage

Ny indholdsside på borger.dk: Høreapparat


09-10-2020 14:03:08

Fredag den 9. oktober har vi på borger.dk offentliggjort en ny indholdsside med titlen: Høreapparat.

Siden er skrevet af sundhed.dk.

Siden ligger under Handicap-emnet.

URL: https://www.borger.dk/handicap/Hjaelp-i-hverdagen/hoereapparat

Siden er en udbygning af den information, som har ligget på siden om hjælpemidler: https://www.borger.dk/handicap/Hjaelp-i-hverdagen/Hjaelpemidler-og-forbrugsgoder.

Mikroartiklen Tilskud til høreapparat er bevaret på siden og herfra er der link til den nye side.

Indhold

Her kan borgeren finde oplysninger om, hvor man skal henvende sig ved mistanke om høretab og se de gældende satser for tilskud. På siden kan man også finde frem til ventetider på at få et høreapparat og læse om ekstra tilskud til pensionister og om muligheden for at få et nyt høreapparat/nyt tilskud.   

Lokalt indhold

I mikroartiklen på siden om hjælpemidler havde fire kommuner lagt lokalt indhold:

  • Brønderslev
  • Favrskov
  • Ishøj
  • Aalborg

Dette indhold er flyttet til den nye indholdsside, og vi anbefaler, at I gennemgår siden og tjekker, om det er blevet, som I vil have det.

Øvrige kommuner er naturligvis velkomne til at berige siden med egne kommunale informationer i pladsholderen for lokalt indhold. Den ligger i bunden af hver mikroartikel.

Artikelimport

Det bliver muligt at importere siden.

 

Med venlige hilsner

Redaktionen for borger.dk

Send eventuelle spørgsmål til admin@borger.dk