Loading…
Tilbage

Pragtisk anvendelse af AWS og Danmarkservicen: vis medlemmerne på google maps


11-08-2010 22:38:34

Inspireret af Borger Finns eventyr i geokodningen forunderlige verden, samt direkte adspurgt af min bedre halvdel, har jeg lavet et lille projekt som viser hvor relativt simpelt det er, at omsætte en forenings medlemsliste til en Google KML fil.

Udgangspunktet er en flad fil indeholdende medlemmernes adresser (vejnavn, husnummer samt postnummer). En meget simpel funktion omsætter hver adresse til en struktur som AWS' FindAddressAccess kan forstå. Resultatet er en komplet adressestruktur, hvoraf jeg dog kun skal bruge Northing og Easting for den pågældende adresse. Nu kan Google Maps/Earth så vid jeg ved kun forstå længde- og breddegrader, men et kald til http://oiorest.dk/danmark/wgs84koordinater med Easting og Northing som argumenter returner koordinatet i det ønskede format.

Eksempel: http://oiorest.dk/danmark/wgs84koordinater?east=725868.932&north=6176694.058 returnerer

55.6833786825083

12.5931073557449

Sidste trin er blot at pakke koordinaterne ind i en KML struktur, og her var en artikel på http://www.manfridayconsulting.it/ til stor hjælp

Resultatet er en færdigpakket KML fil som kan åbnes i Google Maps eller Earth, voila

Jeg har skrevet om forløbet på min blog, hvor der også linkes til kildekoden.