Loading…
Tilbage

Så sker det snart... Det nye fælles designsystem for selvbetjeningsløsninger, der skal på borger.dk og Virk, træder i kraft den 27. marts 2019


19-03-2019 14:46:24

Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen lancerer et nyt fælles designsystem for selvbetjeningsløsninger, der skal på borger.dk og Virk.

Det fælles designsystem, der erstatter Virks designmanual og borger.dk’s HTML-guide, bygger på internationale og gennemtestede designprincipper, der skal skabe bedre og mere genkendelige brugeroplevelser på tværs af de offentlige selvbetjeningsløsninger.

Designsystemet skal også gøre det nemmere og mere effektivt for os som myndigheder at udvikle selvbetjeningsløsningerne, og derfor indeholder systemet både generelle visuelle retningslinjer og konkrete tekniske implementeringer, der er lette at anvende.

Vi er allerede online i en betaversion, som vi gerne vil dele med jer, så I kan se, hvad der er på vej. Betaversionen af det fælles designsystem er åbent for alle og kan tilgås via dette link: Det Fælles Designsystem.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til FDS@erst.dk.