Loading…
Tilbage

Materiale til projektansøgningsfasen er udsendt


24-11-2009 12:59:40

I løbet af i går, den 23. november, har vi udsendt projektansøgningsmateriale til alle idéejere, som havde publiceret en idé inden fristens udløb.

Deltagernummer og links til ansøgningsmateriale
Meddelelserne med link til ansøgningsmaterialet er udsendt via Digitaliser.dk's indbyggede beskedfunktion, sådan at brugerne ikke behøvede at publicere deres email-adresse sammen med deres idé. Meddelelserne indeholder desuden et unikt deltagernummer for hver idé, og deltagernummeret skal påføres ansøgningsskemaet, inden dette indsendes.

Et par idéer som er out-of-scope
Et mindre antal idéejere er tilsyneladende blevet så inspirerede, at de har publiceret idéer, som ligger uden for konkurrencens rammer. Det kunne fx. være idéer om indsamling af data, snarere end om genanvendelse af data. Vi har alligevel sendt ansøgningsmateriale til jer, men vi gør opmærksom på, at dommerne vil vurdere projektansøgningerne inden for de beskrevne rammer for konkurrencen, og jeres idéer vil derfor i varierende grad blive betragtet som out-of-scope.

Har du ikke hørt fra os?
Har du publiceret en idé til konkurrencen, men har ikke modtaget en meddelelse med deltagernummer og links til projektansøgningsmateriale, så skriv til odiskonkurrencen@itst.dk  Husk at angive titlen på din idé, hvis du skriver til os.

Fortsat held og lykke i konkurrencen!

Cathrine
Offentlige Data I Spil-teamet