Loading…
Tilbage

Folketingsvalget nærmer sig – hent valgdata fra DAWA


Et folketingsvalg opdeler Danmark i valgkredse: opstillingskredse, storkredse og landsdele. Kandidaterne vælges til folketinget ud fra disse valgkredse. Opstillingskredsene er opdelt i afstemningsområder, som hver især rummer et afstemningssted. Hvilket afstemningssted du skal stemme på afhænger af adressen du bor på.

Der går ikke lang tid, før vi står over for et folketingsvalg, så hvis du har brug for valgdata, er det på tide, at du finder ud af, hvor du kan få fat i dem.

Det kan du fra Danmarks Adresse Web API (DAWA).

DAWA udstiller data om valglandsdele, storkredse, opstillingskredse, afstemningsområder med afstemningssted, samt adressens tilknytning til afstemningsområder og opstillingskredse.

Lad os se på, hvordan du får fat i disse data.

Valglandsdele

Valglandsdele er det øverste niveau i valgkredshierarkiet og består af tre landsdele. Data om alle valglandsdele kan du få i flere formater:

JSON: http://dawa.aws.dk/valglandsdele
GeoJSON (format med geometri): http://dawa.aws.dk/valglandsdele?format=geojson
CSV: http://dawa.aws.dk/valglandsdele?format=csv
Data i et læsevenligt format: http://info.aws.dk/valglandsdele

Dokumentationen for DAWA’s udstilling af valglandsdele finder du her.

Storkredse

Næste niveau i valgkredshierarkiet er storkredse. Data om alle storkredse kan du få i flere formater:

JSON: http://dawa.aws.dk/storkredse
GeoJSON (format med geometri): http://dawa.aws.dk/storkredse?format=geojson
CSV: http://dawa.aws.dk/storkredse?format=csv
Data i et læsevenligt format: http://info.aws.dk/storkredse

Hvis du kun har brug for en valglandsdels storkredse kan du udvælge dem. F.eks. valglandsdel Midtjylland-Nordjyllands storkredse:

http://dawa.aws.dk/storkredse?valglandsdelsbogstav=C

Dokumentationen for DAWA’s udstilling af storkredse finder du her.

Opstillingskredse

Niveauet i valgkredshierarkiet efter storkredse er opstillingskredse. Data om alle opstillingskredse kan du få i flere formater:

JSON: http://dawa.aws.dk/opstillingskredse
GeoJSON (format med geometri): http://dawa.aws.dk/opstillingskredse?format=geojson 
CSV: http://dawa.aws.dk/opstillingskredse?format=csv
Data i et læsevenligt format: http://info.aws.dk/opstillingskredse

Hvis du kun ønsker en storkreds opstillingskredse kan du udvælge dem. F.eks. storkredsen Østjyllands opstillingskredse:

http://dawa.aws.dk/opstillingskredse?storkredsnummer=8

Hvis du vil se dem på et kort:

http://vis.aws.dk/opstillingskredse?storkredsnummer=8

Dokumentationen for DAWA’s udstilling af opstillingskredse finder du her.

Afstemningsområder

Afstemningsområdet afgør hvor du skal stemme. Blandt afstemningsområdets data er afstemningsstedet i form af et navn og en adresse. Data om alle afstemningsområder kan du få i flere formater:

JSON: http://dawa.aws.dk/afstemningsomraader
GeoJSON (format med geometri): http://dawa.aws.dk/afstemningsomraader?format=geojson 
CSV: http://dawa.aws.dk/afstemningsomraader?format=csv
Data i et læsevenligt format: http://info.aws.dk/afstemningsomraader

Du kan udvælge de afstemningsområder du ønsker. F.eks. opstillingskreds Hedensted’s afstemningsområder:

https://dawa.aws.dk/afstemningsomraader?opstillingskredsnummer=72

Vist på kort: https://vis.aws.dk/afstemningsomraader?opstillingskredsnummer=72

Eller Farvskov Kommunes afstemningsområder:

https://dawa.aws.dk/afstemningsomraader?kommunekode=0710

Vist på kort:

https://vis.aws.dk/afstemningsomraader?kommunekode=0710

Dokumentationen for DAWA’s udstilling af afstemningsområder finder du her

Adressernes tilknytning til afstemningsområder og opstillingskredse

Adressen du bor på afgør, hvilket afstemningsområde du hører til. Blandt adressens mange data er også adressens tilknytning til afstemningsområdet og opstillingskredsen. Data om alle Danmarks adresser kan du få i flere formater:

JSON: http://dawa.aws.dk/adresser
GeoJSON (format med geometri): http://dawa.aws.dk/adresser?format=geojson 
CSV: http://dawa.aws.dk/adresser?format=csv

Hvis du ikke har brug for alle Danmarks adresser, kan du udvælge den del, du har brug for. F.eks. Haderslevs Kommunes adresser:

http://dawa.aws.dk/adresser?kommunekode=0510

Eller opstillingskreds Ballerups adresser:

http://dawa.aws.dk/adresser?opstillingskredskode=20

Hver enkel adresse er markeret med hvilket afstemningsområde og hvilken opstillingskreds, de hører til.

Dokumentationen for DAWA’s udstilling af adresser finder du her.

Så er du - rent datamæssigt - ved at være klar til valget.