Loading…
Tilbage

Hvilken gavn har du af at bruge DAWA?


27-11-2018 09:10:23

Vi håber, at du har gavn af at bruge DAWA.

Hjælp os med at forstå hvordan ved at besvare dette korte spørgeskema. Det tager under 5 minutter!

https://surveys.enalyzer.com?pid=g8b4h5t4 

 

Profilbillede

Gavn af DAWA - fra løsningsudviklers perspektiv

Morten Lind

Også æv herfra. Når vi ikke har besvaret jeres survey er det dels fordi vi har så travlt med at bruge DAWA :-) dels at vi havde lidt besvær med at tolke nogle af spørgsmålene. 

Fx: Når man er it-løsningsudvikler ligger gevinsten i DAWA ikke i, at vi sparer tid (minutter pr sag e.l.) fordi der ikke er fejl i adresserne eller fordi DAWA er hurtig. Det er der nok nogle af DAWA's brugere i 2. og 3. led "downstream" der kan. For os ligger gevinsten et andet sted:

Vi bruger DAWA i så godt som alle de løsninger og produkter vi tilbyder vores kunder - ikke fordi det er smart, nemt og billigt, men fordi det er relevant og nødvendigt. Årsag? Adressen er næsten altid en af de vigtigste "indgange" til data - uanset om det handler om virksomhedens egne forretningsdata, offentlige grunddata, forvaltningsdata eller kort- og geodata. 

For en løsningsudvikler som os, ligger gevinsten ligger i at vi meget, meget nemt kan indbygge adressefunktionalitet i vores produkter og løsninger. Uden DAWA ville vi være nødt til enten bruge dyrere og/eller dårligere adresseservices fra andre leverandører - eller bygge og drive en løsning selv - formentlig baseret på døgngamle OIS-data. Det ville alt andet lige betyde at vores kunder skulle betale mere og samtidig være tilfredse med en dårligere løsning.

Som jeg ser det, er gevinsten for sådan nogle som os, at vi kan tilbyde en "state of the art" adressefunktionalitet, som næsten alle kunder efterspørger, billigt. Det betyder at vi i stedet kan anvende vores ressourcer på de dele af løsningsudviklingen hvor kunderne adskiller sig - dvs. dér hvor de har særlige krav eller ønsker. Vi vinder og kunderne vinder ... 

Jeg ved at der findes ældre estimater (2010-12) som måske kvanitificerer dén type af gevinster. Hos os vurderer vi disse estimater nok holder nogenlunde. Teknologien er blevet bedre og billigere i årene der er gået - hvilket vil trække prisen på et alternativ til DAWA ned. Til gengæld er kundernes krav om fuldstændighed, aktualitet og performance gået i vejret - hvilket vil trække prisen op. 

Derfor DAWA: Keep up the good work

Æv allerede lukket survey.

Hej Anders

Survey'et er lukket, men vi er altid interesseret i at høre din mening om DAWA, godt og skidt samt dine ønsker og gode ideer til udvidelser af DAWA.

Så skriv bare løs her i gruppen.

Mvh.
Finn