Loading…
Tilbage

HUSK: OpenSign Java-appletten trækkes tilbage per 30. november 2017


28-11-2017 14:15:39

Jeg vil blot minde Tjenesteudbyderne om, at OpenSign Java-appletten trækkes tilbage den 30. november 2017. Dette har Nets DanID tidligere informeret om gennem e-mail fra NemID Tjenesteudbydersupporten:


Kære NemID tjenesteudbyder,

Vi skriver for at minde om, at OpenSign Java-appletten er erstattet af den nye NemID CodeFile-klient. Login og signering med NemID medarbejdersignatur som nøglefil og NemID på hardware skal for fremtiden ske uden brug af Java installeret på brugerens computer.

Efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen er
30. november 2017 slutdato for brugen af OpenSign Java-appletten . Det betyder, at vi lukker for, at NemID tjenesteudbydere kan hente appletten fra opensign.danid.dk.

SIDSTE FRIST FOR MIGRERING TIL NEMID CODEFILE-KLIENT
Hvis du ønsker, at brugere fortsat kan anvende din NemID tjeneste efter 30. november 2017 med NemID medarbejdersignatur som nøglefil eller NemID på hardware, er det absolut sidste frist for migrering til NemID CodeFile-klient. Er du allerede migreret, skal du ikke foretage dig noget nu.

Læs mere om tilbagetrækningen af OpenSign Java-appletten og migrering til NemID CodeFile-klient på vores informations-side på nets.eu, som løbende opdateres med aktuel information:
www.nets.eu/dk-da/kundeservice/nemid-tjenesteudbyder/NemID-tjenesteudbyderpakken/Pages/nemid-bliver-javafri.aspx


Med venlig hilsen
Jens Peter Riisager