Loading…
Tilbage

Strategi for de sociale medier


20-12-2016 23:56:46

Arbejdet med sociale medier er ofte noget, der kræver lidt øvelse og de rette værktøjer. Der er ikke nødvendigvis de store forkromede teorier, som man finder nyttige i hverdagen, men snarere helt konkrete værktøjer, der er nemme at bruge på det strategiske og det operationelle plan.

Jeg var i tidernes morgen på et kursus indenfor digital markedsføring, hvor jeg netop fik puttet nogle gode redskaber i min værktøjskasse, som jeg ikke kendte til i forvejen, men som jeg sidenhen har kunne bruge i mit daglige arbejde med de sociale medier. Måske den fremover kan bruges af jer? Modellen er til brug, når man skal lægge en social medie strategi:

Modellen består af fire felter, som hver især indeholder en række spørgsmål, som er gode at have taget stilling til, før I går i gang med at kommunikere på de sociale medier.

  • Hjemmebane/proaktiv

Under dette felt skal I tage udgangspunkt i jeres målgruppe –brugeren af jeres produkt/service, som i vil henvende jer til igennem de sociale medier. Der kan sagtens være flere forskellige målgrupper, som har brug for hver deres strategi.

Lav en målgruppebeskrivelse – hvem er de, hvad laver de, hvad er deres ønsker, drømme og frustrationer. Jo mere præcist, I kan beskrive dem, jo bedre. Det er desuden godt at italesætte det samen i en gruppe, så I alle er med på, hvem I egentlig skal kommunikere til.

På hvilke medier er de forskellige målgrupper aktive? Og hvor interagerer de med produkter og virksomheder, der ligner din/dine. Det er et godt udgangspunkt for at udvælge et de vigtigste sociale medier, i bør være repræsenteret på.

De forskellige sociale medier har desuden hver deres force, så er dit produkt f.eks. neglelak, så vil medier, som Instagram og evt. Pinterest være et oplagte valg, da det er visuelle medier, hvor det handler om billeder. Her er det muligt at skabe et univers, som kan tiltrække målgruppen.

Er du derimod advokat, så vil det være mere hensigtsmæssigt at koncentrere sig om et medie som Facebook, hvor der er mulighed for at lave mere teksttunge opslag, når du kommunikere til målgruppen.

Næste skridt er at undersøge jeres konkurrenter, og tage ved lære af, hvad der virker godt for dem, og hvad der virker mindre godt. Hvor kan I skille jer ud? Hvad gør I anderledes?

  • Hjemmebane/reaktiv

Under dette punkt skal I tage stilling til, hvordan I skal kommunikere på de sociale medier. Lav nogle retningslinjer for, hvor ofte I skal lave opslag, hvilken Tone of Voice, i skal bruge. Hvor hurtigt I skal svare tilbage på henvendelser og andre retningslinjer, der kan skabe en ensartethed i kommunikationen. I skal også afstemme med ledelsen, hvad I må og ikke må skrive. Arbejder i i offentlige institutioner, er der helt klare retningslinjer for, hvad og hvordan der skal kommunikeres.

  • Udebane/proaktiv

De sociale medier giver mulighed for, at kunderne kan snakke om jer. På udebane kan I ikke selv gøre så meget for at ændre debatten, andet end at forsøge at håndtere situationen bedst muligt. Ved hjælp af appen, Mention, kan I følge med i, hvornår folk nævner jeres brand på de sociale medier. Sørg for, at I har en velovervejet politik for, hvordan i reagere på positive og negative diskussioner, så I ikke kommer til at tale over jer, eller kommunikere tvetydigt. Har I gjort noget forkert, så lad være med at bortforklare – sig undskyld, og forsøg at gøre det godt igen. Sig tak, hvis nogle har nævnt jer i en positiv sammenhæng, og brug humor, hvis det passer ind. Hav en kriseplan parat, så I tager en eventuel shitstorm i forkøbet.

  • Udebane/reaktiv

I stedet for kun at reagere, når andre folk snakker om jer, så bør I også starte samtalerne. Find ud af, hvordan I får målgruppen i snak, til at like, til at kommentere, diskutere og til at dele.

 

Føler du, at du mangler faglig og praksisnær inspiration til, hvordan man kan arbejde med de sociale medier, kan jeg varm anbefale et kursus eller uddannelse indenfor digital marketing. Der er flere gode udbydere af disse kurser – specielt har jeg fået anbefalet en kommunikationsuddannelse fra Bro Kommunikation.

Filer og referencer

Titel Type
Screenshot_8.png application/octet-stream
Profilbillede

Virkelig godt indlæg

Thomas Persson

Jeg er helt enig i dit indlæg. Perfekt beskrevet og nogle virkelig gode pointér du beskriver. Kend din målgruppe, interager med dem og lad målgruppen hjælpe dig med at få dit content viralt

[slettet indlaeg]
Profilbillede

Præcis!

Mads Johan

Præcis! Kortere kan det vidst ikke siges. Det er godt ramt - og endnu bedre ramt, at rigtig mange virksomheder glemmer at ligge en decideret strategi med deres sociale medier for at opnå potentialet :)

Profilbillede

Ram din målgruppe

Anders Christensen

Når det kommer til Facebook anoncering er den rigtige målgruppe et kriterie for succes. I modsætning til trafik, f.eks. Google, kræver det at der bruges meget tid på at finde den rette modtager.

Jeg ser ofte Facebook anoncer der rammer alt for bredt, resultatet af dette er spildt tid og penge. Har du ikke lavet en målgruppeanalyse er det første skridt. Organisk trafik fra Google er noget lettere, da du her ramme rigtigt fra start.

Profilbillede

Den rigtige målgruppe er guld værd

Mark Nissen

Spot on!

Mange glemmer eller orker måske ikke at lave en smule benarbejde i forhold til markedsføring på de sociale medier. Man prøver sig i stedet bare lidt frem, med nogle budgetter som nu og her ikke virker af meget, men som på sigt hober sig op.

Og det gælder bare om at sætte sig ned, og få skrevet noget ned på et stykke papir. Jeg synes at denne model er super god til formålet, så den blev da lige bogmærket. :-)

Vi har opnåede et super resultater for klient, ved blot at stille dem nogle spørgmål vedrørende deres målgruppe som de godt kendte svaret på, men som alligevel satte nogle tanker i gang.
Mere specifikt fik de 4 kroner mere pr. 1 kr. brugt ved deres Facebookmarkedsføring af deres foligain produkter.

Så arbejder man med produktmarkedsføring på facebook, er det guld værd at ramme den rigtige målgruppe :-)

Tak for infoen @Lise - mange rigtig gode punkter i denne tekst.

Profilbillede

Kend din målgruppe...

Julie Thorsen

Tak for super god information :)

Ja en af de vigtigste ting med sociale medier, hvis ikke den vigtigste må være at kende sin målgruppe.

Kend din målgruppe, og sats ikke for bredt..

Jo mere specifik din målgruppe er, jo bedre kender du din målgruppe..

På den måde kan du kommunikere med præcis de personer du går efter, og tilbyde dem lige netop det de interesserer sig for..

ændret af Julie Thorsen (30.04.2017)

Stærkt indlæg!