I september-oktober 2014 gennemfører jeg mit kursus i
Menneske-datamaskine interaktion på Datalogisk Institut, Københavns
Universitet med ca. 150 studerende. Kurset er beskrevet påhttp://kurser.ku.dk/course/ndaa06047u/2014-2015
I løbet af kurset skal alle studerende i hold på 1-2 personer
gennemføre en test af brugervenlighed af et produkt, der som oftest er
et offentligt tilgængeligt websted. Jeg regner med at 15-25
studenterhold tester hvert af de 3 deltagende websteder.
Jeg er specielt interesseret i at míne studerende tester offentlige
systemer, som er omfattet af "God selvbetjening", dvs. bølge
2- eller bølge 3-løsninger, men andre websteder eller produkter af
almen interesse kan også være relevante.
Testen er principielt gratis, men de studerende siger, at de kan få
væsentlig bedre testdeltagere, hvis de kan lokke med en gave til en
værdi af ca. 50 kr. Gaven giver de til hver af deres 5 testdeltagere
som tak for ulejligheden med at deltage i en test. Gaven kan f.eks.
være en flaske vin, en biografbillet eller et gavekort. Hvis 20 hold
tester jeres website, er det altså ønskeligt at I stiller 20 x 5
sådanne gaver til rådighed for de studerende.
De studerendes test er naturligvis af stærkt varierende kvalitet. Men
jeg bliver hvert år positivt overrasket over kvaliteten af de bedste
studenterrapporter. De er efter min opfattelse på et professionelt
niveau.
Hvis I kunne være interesserede i at deltage, så kontakt mig
uforpligtende - helst i løbet af en uges tid, dvs. senest 19. august 2014.
Venlig hilsen, Rolf Molich, molich@dialogdesign.dk
Ekstern lektor på DIKU