Loading…
Tilbage

PID-systemer i Danmark


18-12-2013 13:41:55

 

PID er en forkortelse af det engelske begreb Persistent IDentifier.

Konceptet bag PID er at give digitale objekter en unik og permanent ID, hvorved det bliver muligt at referere entydigt til objektet over lang tid.

Et digitalt objekt er fx et dokument, et afsnit i et dokument, et billede, en lydfil, en film, et website eller et datasæt. PIDer er for digitale objekter, hvad fx ISBNer er for fysiske bøger.

Med et PID kan du:

1) entydigt identificere det digitale objekt.

2) citere det digitale objekt med sikkerhed over tid, fx fra en referenceliste.

3) skabe adgang til det digitale objekt over lang tid.

Det viser sig i praksis, at URLer til digitale objekter ofte ændres. De hjemmesider, objekterne lægges op på, ændres, lægges sammen med andre hjemmesider, eller nedlægges. Formålet med at tildele et objekt en PID er, at både afsender og modtager af en reference kan stole på, at referencen altid peger på det tiltænkte objekt. Læs mere om PID på www.infopid.dk

Vi (Danmarks Tekniske Informations Center, SCIENCE Fakultet Københavns Universitet, Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek) er i gang med et DEFF projekt omkring anvendelse af PID i Danmark, hvor vi bl.a. har samlet viden om forskellige PID infrastrukturer, samt danske use cases på hjemmesiden www.infopid.dk

Desuden har vi etableret en national PID infrastruktur kaldet DanPid, hvis fokus er tildeling af PIDer for objekter fra danske nationalbiblioteker, museer, statslige og kommunale organisationer samt uddannelsesinstitutioner.

Vi er nu i gang med at undersøge hvilke PID interessenter, som allerede nu anvender PID systemer eller ønsker at anvende PID systemer, som en del af deres infrastruktur.

Vi er bekendt med at det tidligere IT & Telestyrelsen var aktiv deltager indenfor PID, men er ikke helt klar over hvor meget PID i dag anvendes indenfor statens institutioner og styrelser, som f.eks digitaliseringsstyrelsen.

Derfor vil meget gerne have en kort oversigt over evt. anvendelse af PID i Digitaliseringsstyrelsen og eller/andre styrelser og institutioner.

 Kontakt: kontakt@infopid.dk