Loading…
Tilbage

Hvilke ønsker har du til næste version af AWS?


09-12-2013 10:44:03

Det er sæson for ønskesedler. Det gælder også her i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, hvor vi er i færd med at planlægge næste version af vore adressetjenester. I den forbindelse vil vi høre, om du har ønsker til disse nye adressetjenester.

Hovedformålet med de nye adressetjenester er

  • at tilbyde nær realtids opdaterede adressedata
  • at tilbyde adressehændelser (oprettelser, nedlæggelser og ændringer af adresser)
  • at kombinere adgangs- og enhedsadresse til det ny adressebegreb adresse.

Vi har i samarbejde med udvalgte myndigheder indsamlet krav og ønsker til de kommende adressetjenester.  Men vi ved, at der er rigtig mange andre, som også har behov for adressefunktionalitet i deres it-systemer: Private virksomheder, borgere samt offentlige myndigheder, som vi endnu ikke har talt med.

Det er her du kommer ind i billedet. Hvis du har ønsker til adressefunktionalitet i de fremtidige adressetjenester, hører vi meget gerne fra dig. Det foregår ved, at du skriver en kommentar til nærværende indlæg, hvori du beskriver dit ønske, samt hvorfor det er en god ide. Vi kan ikke garantere, at dit ønske bliver opfyldt - sådan er det med ønsker - men vi kan garantere, at vi vil vurdere dit ønske og prioritere i forhold til andre ønsker.

For at du kan få en god forståelse af, hvordan vi tænker, at de kommende adressetjeneste skal fungere, har vi udviklet en prototype. Prototypen skal ses som en beskrivelse af den funktionalitet, som vi ser, er passende for vor adressetjeneste. Dele af prototypen fungerer og kan afprøves. Du kan f.eks. finde alle vejnavne, som starter med Jul:

http://dawa.aws.dk/vejnavne?navn=jul*

Eller finde alle adresser i Grøndal sogn med husnummer 7:

http://dawa.aws.dk/adresser.html?husnr=7&sogn=7060

Vi opfordrer dig til at vurdere prototypen og undersøge, hvorvidt dit behov for adressefunktionalitet er opfyldt. Hvis dine behov for adressefunktionalitet ikke er opfyldt, skriver du dit ønske, som beskrevet ovenfor. Hvis de er opfyldt, kan du roligt læne dig tilbage i lænestolen og følge prototypens trinvise udvikling fra prototype til en fuldt funktionel, produktionsklar adressetjeneste. Udover ønsker må du også meget gerne give os andre former for feedback, så vi får en pejling af, hvorvidt vi er på rette spor.

Planen er den, at vi starter med at indsamle jeres ønsker her i julemåneden. Vi laver en samlet ønskeseddel på basis af jeres ønsker og prototypen. Denne ønskeseddel danner så grundlag for udviklingsprocessen, som starter i det nye år. De nye adressetjenester udvikles agilt, så hvis du er brændt inde med ønske, som du ikke fik givet inden jul, har du stadig mulig for at afgive det indtil d. 15 april 2014. Julen varer jo lige til påske. Udviklingen tager udgangspunkt i prototypen, som trin for trin udbygges til den færdige adressetjeneste. Du kan følge og påvirke den trinvise udvikling ved med jævne mellemrum klikke dig ind på prototypen, forholde dig til den og kommentere på den. Hvis du er interesseret i at følge selve udviklingen, kan du granske kildekoden på Github.

Målet er, at vi d. 15 maj 2014 står med en ny adressetjeneste, som opfylder dit og andre adresseanvenderes behov for adressefunktionalitet. 

De bedste julehilsner
Finn 

Hej Christna

Har du ikke mulighed for at formatere data i JSON format?

Mvh.
Finn

Er helt enig, XML data kunne være super. At kunne formatere dataen til det man ønsker ville være rart.

 

Mvh

Christina

https://kassekreditten.dk/ 

Profilbillede

JSON er bedst

Hans Milling

Der er et kæmpe overhead af tekst i XML filer. Der er stadigvæk lidt i JSON, men når det nu skal være et tekst format, så er JSON langt det mest kompakte. Der er for mit vedkommende 3 klare fordele ved JSON frem for XML.
1. Der er mindre data der skal overføres, og derved går det hurtigere
2. Computeren er langt hurtigere om at indlæse JSON til en objekt struktur i hukommelsen
3. JSON og JavaScript fungere 100% sammen.

Så jeg synes heller ikke der skal bruges energi på at udstille XML data, men i stedet fokusere på nogle af de andre ønsker om f.eks. at integrere flere data fra andre systemer i de udtræk man kan få.

Profilbillede

JSON er fint

Henrik Høyer

Jeg bakker 110% op omkring beslutningen om kun at supportere eet format. Det er ikke jeres opgave at formatere data - det må være "os der bruger jeres service".

JSON er der nye sort (og har været det i et par år). Hvis ikke ens udviklingsværktøj kan læse JSON skulle man nok kontakte leverandøren og stille dette som krav. 

For dem som absolut vil arbejde med XML er det ikke nogen større opgave at konvertere fra JSON til XML

https://www.google.dk/search?q=json+to+xml

 

 

Profilbillede

XML frem for JSON

Jesper Kåle

Jeg er også klar tilhænger af XML. Jeg er ikke helt så teknisk, men jeg har arbejdet mere med XML end JSON. Det ligner dog også, at de fleste er bedre hjemme i XML, så måske det er årsagen til de fleste stemmer på XML frem for JSON :-)

Hvor er det muligt at se det nye system live?

Venlig hilsen

Jesper

https://ikanobank.dk

ændret af Jesper Kåle (21.08.2017)

Hej Jesper

Du kan se det efterhånden tre år nye/gamle system på http://dawa.aws.dk

Mvh.
Finn

Profilbillede

Også tilhænger af XML

John Jensen

Hej Finn

Som du nok kan se, er der ret mange som ville kunne ønske en XML mulighed, undertegnet ville nu også gerne anvende denne fremfor JSON

http://www.valutaindeks.dk

Hej John

Tak for dit indlæg. 

Jeg er som sædvanlig interesseret i at vide, hvorfor du  i dit brugsscenarie ser XML som en fordel fremfor JSON?

Mvh.
Finn 

Profilbillede

XML Feed?

Daniel Birk

Jeg kan se der tidligere er blevet spurgt efter et xml feed. Det er efterhånden noget tid siden..

Er der noget nyt omkring dette? Jeg er ikke særlig godt hjemme i Json..
 

Vh

Daniel

https://byggeudvalg.dk

Hej Daniel

Vi har haft XML til diskussion flere gange og svaret er https://digitaliser.dk/news/2549612#comment_2672952

Til dette svar kan tilføjes, at der er en del nye data og ny funktionalitet til DAWA, som prioriteret over tilføjelse af XML som format.

Har du undersøgt om CSV formatet i DAWA kunne være en løsning for jer?

Mvh.
Finn 

Hej, 

Har i haft en del nedetid de sidste 14 dages tid? Vi arbejder på et nyt projekt hvor jeg kan se i loggen at der har været 5-10 forespørgsler om dagen der ikke er gået igennem. Det har vi ikke oplevet før.

Mvh Michael
http://finansprofil.dk

Hej Michael

Du kan se oppetiden på AWS Suitens forskellige services på http://stats.pingdom.com/tdobb0hqaff9

Hvis du har information om hvilke forespørgelser, tidspunkter og fejlkode/-beskrivelser fra de 5-10 forespørgelser, der gik galt, vil jeg meget gerne have dem.

Mvh.
Finn 

Hej Finn,

Jeg synes det ville være meget fordelagtig hvis den link til Pingdom også var tilgængelig herfra ( http://dawa.aws.dk/om ) hvor i har anden information i sammenhæng med uptime og lignende.

Det var bare en meget heldig tilfældighed at jeg fand den herinde.

Det kunde også være dejlig hvis der var en "ping"-service eller "status"-service hvor man kunne direkte se status for en service, for eksempel http://dawa.aws.dk/adresser/status eller http://dawa.aws.dk/status, som simpelthen returnerer OK eller 200 hvis servicen er tilgængelig.

Og tusind tak for en rigtig god API! Vi kunde godt bruge nogle lignende også hjemme i Sverige...

Mvh,
Martin 

Hej Martin

Du har ganske ret i at linket til oppetidsoversigten er noget gemt her på siden og på http://aws.dk/support. God ide også at placere det på DAWA's web site. Det gør vi i næste release. Er der noget specielt du ønsker at vide omkring oppetider?

Som pingservice anvender vi et for DAWA mindre belastende service request, som f.eks. http://dawa.aws.dk/postnumre/2400. Du kan gøre det samme.

Mvh.
Finn 

Hej Finn,

Ville det være muligt at også måle mere om response time end bare gennemsnittet? For exempel minimum, maximum og varians/standardafvigelse, eller måske andre mål.

Jeg har læst her at i bruger Splunk for analyse og overvågning. Måske har i allerede den type af information i Splunk?

Og omkring oppetid i fremtiden, er det stadigvæk rigtig at DAWA måske udfases allerede i 2017, så som er skrevet her?

Mvh,
Martin

ændret af Martin Stålberg (14.01.2016)

Hej Martin

DAWA's anvendere bruger DAWA meget forskelligt. Nogen downloader alle Danmarks adresser; andre laver adresseopslag; andre igen autocomplete. Endvidere kalder de fra meget forskellige steder i verden. Det resultere i at svartiderne er meget forskellige. Det vil det ikke have den store værdi, at etablere en generel svartidsstatistik. Hvis man har behov for svartidsstatistik, vil jeg anbefale, at den enkelte anvender selv måler DAWA's svartider i deres miljø og ved deres brug af DAWA. Det giver en statistik, som kan anvendes.

Vi har kontrakt med det softwarehus, som står for udviklingen af DAWA, samt det drifthus, som drifter DAWA, til udgangen af 2017. Vi forventer, at DAWA også eksisterer efter 2017.

Mvh.
Finn

Hej Finn,

Det gir meget mening. Tak. Så må vi måske prøve at måle selve med vores betingelser.

Tak!

Mvh,
Martin

Profilbillede

Grønlandske og færøske postnumre

Christian Karleby

Hej.

Det kunne være rart hvis man kunne få postnummer servicen til også at medtage grønlandske og færøske postnumre, da vores kunder efterspørger denne mulighed.

Mvh.

Hej Christian

Grønlandske og færøske postnumre ligger udenfor vores ansvarsområde, men du kan downloade dem fra Post Danmarks website: http://www.postdanmark.dk/da/Privat/Kundeservice/postnummerkort/Sider/home.aspx

Mvh.
Finn 

ændret af Finn Jordal (04.02.2015)
Profilbillede

Hvad med XML?

Martin Jørgensen

Fra min vinkel kunne kunne XML data være dejligt. Det ville give muligheder for at formatere daten til det man vil.

Mvh.

Martin Jærgensen
www.Mikonomi.dk 

Hej Martin

Baggrunden for at prioritere JSON over XML er følgende:

  • JSON er ideel at anvende i forhold til Javascript, som bliver mere og mere udbredt til at lave applikationer - både client- og serverside.
  • Trenden er at Web API'er anvender JSON frem for XML.
  • JSON er understøttet i stort set alle udviklingsmiljøer.
  • JSON er mere kompakt. 

Vi vil nødig have for mange formater, som gør udviklingen og vedligeholdelsen dyrere. Så der skal være rigtige gode grunde til at implementere XML i DAWA.

Hvor ser du fordelene ved XML i forhold til JSON?

Mvh.

Finn

Profilbillede

Hvad med XML?

Martin Jørgensen

Fra min vinkel kunne kunne XML data være dejligt. Det ville give muligheder for at formatere daten til det man vil.

Mvh.

Martin Jærgensen
www.Mikonomi.dk 

Profilbillede

Hvad med XML?

Martin Jørgensen

Fra min vinkel kunne kunne XML data være dejligt. Det ville give muligheder for at formatere daten til det man vil.

Mvh.

Martin Jærgensen
www.Mikonomi.dk 

Profilbillede

Skoledistrikter

Jesper Sørensen

Hej,

Vi savner skoledistrikter i dawa, vi bruger dem i forbindelse med den kommunale sundhedspleje. Er der planer om at inkorporere dem?

Mvh.

Jesper Sørensen

Hej Jesper

Vi vil meget gerne tage adressernes tilknytning til skoledistrikter med i vores backlog, men vi mangler en central service, hvor vi kan hente de enkelte skoledistrikters grænser.

Kender du sådan en service?

Mvh.

Finn

Hej Finn,

Jeg kender ikke til hvorfra datagrundlaget stammer, men eftersom den tidligere Danmarks Webservice kunne noget i den retning må der ligge nogle informationer et eller andet sted:

"Klient applikationerne anvender følgende dele af Danmark web servicen:

  • /postdistriker anvendes til autocomplete i Postdistrikt feltet
  • /postdistriker/{id}/grænse anvendes til fremvise postdistriktets grænse på kortet
  • /kommuner anvendes til autocomplete i Kommune feltet
  • /sogne anvendes til autocomplete i Sogn feltet
  • /adresser?postnr=xxxx&kommunenr=xxx&sogne=xxxx&vejnavn=xxxxx&husnr=xxx anvendes til at       fremsøge adresseoplysninger
  • /skoledistrikter/{id}/skoler til at fremfinde skoler i et skoledistrikt
  • /kommune/{id}/skoler til at fremfinde skoler i en kommune
  • /stoppesteder til at finde stoppesteder til visning på kort"

Se evt.: http://oiorest.dk/danmark/documentation/klient.aspx

Håber i kan komme videre herfra...

Mvh.

Jesper

Hej Jesper

Danmark servicens skoledistrikter stammer fra CPR's Vejregister. Fremover vil disse data ikke kunne hentes fra CPR, så det er ikke en holdbar løsningen. 

Det ser ud til at det Fælles Kommunal geodatasamarbejde er ved at udvikle en fælles løsning over forskellige kommunale temaer - heriblandt skoledistrikter. Når skoledistrikttemaet er etableret og bliver tilgængeligt, vil det være oplagt at anvende det i DAWA.

Mvh.

Finn

Hej Finn,

Tak for info. Vi vil holde øje med både dawa, fkg m.fl....

Mvh.

Jesper

Profilbillede

Valgkredse

Leif Sørensen

Hej

Vil det være muligt at levere info om valgkreds for adresserne?

Mvh, Leif

Hej Leif

Når den ny adressetjeneste idriftsættes i maj rummer adresserne oplysning om den opstillingskreds de er tilknyttet. Når afstemningsområderne udstilles af Geodatastyrelsen vil adresserne også blive forsynet med den information. 

Har du mulighed for at beskrive dit brugsscenarie?

Mvh.
Finn 

Hej Finn

Jeg tror præcist det er hvad vi har brug for. Det handler om et politisk parti, der gerne vi organisere vælgerbesøg - indenfor en opstillingskreds.

Mvh, Leif

Hej Leif

Nu kan du hente adresser i en given opstillingskreds. 

Eksempel: Adresser i Brønshøjs opstillingskreds:

http://dawa.aws.dk/adresser?opstillingskredskode=7

Listen over opstillingskredse får du her:

http://dawa.aws.dk/opstillingskredse

Mvh.
Finn 

Hej Finn

Tak - det er præcist hvad vi har brug for.

Mvh, Leif


Det kunne være godt at kunne få data som XML - så kan man altid smide det gennem XSLT til de formater, man selv kunne ønske sig.

Hej Jørgen

Vil du kun bruge XML'en til at konvertere til andre formater? I så fald hvilke formater vil du konvertere til?

Mvh.

Finn

Hej,

Vi ville gerne have information om by/landzone med adresserne.

Mvh, Leif

Hej Leif

Tak for ønsket.

Kunne du fortælle lidt om brugsscenariet, så vi kunne få et bedre billede af behovet.

Mvh.

Finn

Hej Finn,

Dels diverse interne formater, dels XML med anden struktur, evt. HTML.

Fidusen er, at XML er rigtig nemt at konvertere (og filtrere) ved brug af XSLT.

Hej Jørgen

Tak for input.

Jeg kan godt følge dig i at XML og XSLT giver gode muligheder for datamanipulation, men min fornemmelse er, at der ikke er så mange der anvender det, da XSLT ikke er det nemmest anvendelige værktøj. Er det din opfattelse, at der er mange, som anvender XSLT?  

Mvh.

Finn

Jeg ved ikke, hvor mange, der bruger XSLT. Men jeg ved, at mange har brug for at omforme data, eller læse det ind i specialfremstillet software.

Du har ret i, at XSLT ikke er et almindeligt værktøj for almindelige brugere - men jeg tænker mere på programmører, som udvikler specialsoftware.

En del af dem vil kunne anvende XSLT til at transformere data.

Men derudover findes der XML-biblioteker til næsten hvilketsomhelst programmeringssprog, så det er et godt bud på et universelt format. JSON er også ret bredt understøttet, men ikke i helt så mange programmeringssprog.

 

Jeg er helt enig med Jørgen. Det ville være rart med XML, da det i min verden er mere udbredt end JSON.

Vi anvender idag version 3, som understøtter XML.

Jeg har netop læst at den udfases 1/7-2015, hvilket er et problem da version 4 ikke understøtter XML. Vores udviklingsværktøjer har indbyggede rutiner til at læse og skrive standard XML - der er ingen rutiner til JSON formatet.

I beskrivelsen af servicen står der at den vil være bagudkompatibel - det er vist ikke helt tilfældet, hvis XML udfases.

Så er der håb forude eller skal vi til at lære et nyt format at kende?

Med venlig hilsen
Kim R. Hendriksen
Partex Data

Hej Kim

Vi har stadig den holdning til valget af JSON fremfor XML, som beskrevet i kommentaren http://digitaliser.dk/news/2549612#comment_2672952 

Vores fokus i øjeblikket er vor lange backlog, hvor vi i øjeblikket arbejder med at etablere en synkroniseringsmekanisme med det kommende Danmarks Adresse Register (DAR), da det er her danmarks adresser fremover vil blive håndteret. I øjeblikket ligger adresserne i BBR. Vores fokus et godt stykke tid fremover vil være at etablere ny funktionalitet og ikke nye formater.

I udmeldingen omkring udfasningen af AWS 3 blev det understreget, at AWS 4 ikke var bagudkompatibel med AWS 3. 

Hvis du har mulighed for det vil jeg meget gerne vide, hvad det er i bruger AWS 3 til samt hvilke udviklingsværktøjer i anvender.

Mvh.
Finn 

Hej Finn

Vi anvender AWS 3 til validering af de adresser, som vores kunder indtaster i vores ERP løsning. Derudover gemmer vi koordinaterne, da disse anvendes efterfølgende når vi skal lave kørselsoptimering, navigation oa.

Vi anvender flg. kald: http://webapi.aws.dk/adresser.

Vores værktøjer er Micro Focus Cobol Extend, som har indbyggede rutiner til at skrive og læse XML-filer.

Hvis det tilsvarende kald i AWS 4 kunne tillade &format=xml, så forventer jeg at vi kan skifte til AWS 4.

Med venlig hilsen
Kim Hendriksen

Hej Kim

Tak for oplysningerne. AWS 4 tilbyder også CSV formatet. Kan Micro Focus Cobol Extend importere CSV-formatet? Det kan mange værktøjer.

Du får alle danmarks adresser i CSV på følgende måde: http://dawa.aws.dk/adresser?format=csv

Mvh.
Finn 

Profilbillede

Dublet - ignorér

Jørgen Elgaard Larsen

ændret af Jørgen Elgaard Larsen (27.01.2014)

Hej Finn

Vi skal i en applikation for Naturstyrelsen holde øje med tilsynspligt for rottebekæmpelse for landejendomme.
Vi vil derfor gerne etablere et kopiadresseregister (hvilket jeg forstår DAWA kan anvendes til at etablere og opdatere) med alle landejendomme i byzone, plus alle ejendomme i landzone.

Mvh, Leif

Hej Leif

Tak for infomationen , som giver en god forståelse for behovet.

Mvh.

Finn

Hej Finn

Bare nysgerrig for vores muligheder for at få byzone/landzone med? Det er et 'killerkriteria' for vores anvendelse af dawa til denne applikation.

Mvh, Leif

Hej Leif

Vi har i øjeblikket travlt med at få placeret DAWA på det endelige driftsmiljø og har derfor ikke fokus på etablering af ny funktionalitet. Derfor får vi desværre ikke ønsket om adressens placering i Land- og byzone med i releasen til maj. Ønsket er med i vor backlog, som du kan se på Kanban-boardet, som anvendes til planlægning af næste release.

Mvh.

Finn

Hej Finn

OK. Kan du sige noget om hvornår vi kan forvente at få det med?

Vi har også brug for at vide om en adresse er et landbrug (så vidt jeg kan se er det Benyttelse feltet fra SVUR registeret - f.eks "Landbrug, bebygget mindst 0,55 Ha."). Kan man få det tilføjet?

Mvh, Leif

Hej Leif

Vi har endnu ikke lagt planer om næste release, men de vil så snart, de er kendte, blive offentliggjort her i gruppen.

Jeg har taget adressens benyttelsesinformationen med som ønske til næste release.

Mvh.

FInn

Hej Finn

Tak for svaret. Vi satser en del på at vi kan anvende jeres services. Jeres support af kopiregister er præcist det vi har brug for, og setuppet med gratis data, som man kan få indflydelse på, er fantastisk!

Mvh, Leif

Hej Leif

Nu er adressen forsynet med land-, sommerhus- og byzoneangivelse.

Mvh.

Finn 

Profilbillede

Web tjeneste til tilretning og opretning af adresse(punkter)

Felipe Hemmingsen

Hej,

Vi har brug for en tjeneste der giver en online og sikker mulighed for at oprette, ændre og dermed inberette adresser og tilhørende punkter.

GeoJson lyder rigtigt godt.

Vh.

Hej Felipe

Tak for indlæg.

AWS tjenesterne udstiller udelukkende adresserne. Der er ingen planer om at kunne opdatere adresserne.

Det kommende Danmarks Adresseregister vil tilbyde nye, bedre måder at opdatere adresser på. 

Mvh.

FInn

Kunne man forestille sig en ensartet måde at indberette fejl?

Eller bare en oversigt med mailadresser for de adresseansvarlige i hver kommune?

Hej Jørgen

I forbindelse med det kommende Adresseregister bliver der etableret et web site, hvis formål er at indberette adressefejl. Indtil da kan du indberette adressefejl ved at sende en mail til adresser@mbbl.dk gerne med oplysning om adressens id, vejnavn, husnr, postnummer samt fejlen.

Mvh.

Finn 

Profilbillede

Ønsker til adressetjenester

Dorthe Kring Jensen

1. WMS/WFS services:

Skal vise opdaterede/aktuelle adressedata ellers kan de ikke bruges.

2. Download af adresserdata:

Ikke kun som csv-fil, men også som vektorformat fx Shape og Tab 

Jeg sidder og laver løsninger indenfor energibranchen, og kunne godt tænke mig BBR-data, som kendt fra OIS, f.eks.:

Bygningsoplysninger->opførelsesår
Arealer->Bebygget areal
Arealer->Samlet boligareal
Energioplysninger->Varmeinstallation

ændret af Gunnar H. Heinesen (06.01.2014)

Hej Dorthe

Godt nok fremgår det ikke klart, men WMS/WFS med opdaterede data er med i planerne for den kommende version af AWS.

Vi har ikke lagt os fast på hvilke formater, der skal tilbydes til download. 

Hvad er din mening om at tilbyde formatet GeoJSON, som beskrevet i http://digitaliser.dk/news/2558547 ?

Mvh.

Finn

ændret af Finn Jordal (07.01.2014)

Hej Gunnar

Adresse web servicen kommer ikke til at indeholde deciderede bygningsoplysninger kun referencer til matrikel, ejerlav og ESR ejendom. Bygningsoplysninger bliver udstillet i forbindelse med Grunddataprogrammet arbejde med BBR.

Mvh.

Finn