Loading…
Tilbage

Invitation til Open Gov Camp den 12. november 2013


22-10-2013 09:21:50


Har du idéer til, hvordan vi kan forbedre vores velfærdssamfund?

Vil du bidrage til diskussioner og konkrete projekter?

Er du klar til at smøge ærmerne op og gøre noget?

Så deltag i ’Open Gov Camp'!


Digitaliseringsstyrelsen inviterer til 'Open Gov Camp' for borgere, virksomheder, foreninger, NGO'er og offentlige myndigheder.

På camp’en kan alle være med til at udvikle idéer sammen, at lære af hinanden og at skabe nye kontakter på tværs.

Vi skal bl.a. arbejde med:

- Inddragelse og dialog via sociale medier
- Lokaldemokrati
- Offentlige data og innovation
- Co-creation
- Digital dannelse
- Lean startup-metoder
- Smart City
- Fra kulturbruger til kulturborger


”Praktisk tænketank og arbejdslejr"
Camp'en vil bestå af en række arbejdende workshops, hvor man arbejder med aktuelle udfordringer og spørgsmål og sammen finder nye løsninger. Dermed er camp'en på ingen måde en konference med foredrag og formelle paneldebatter, men derimod en ”praktisk tænketank og arbejdslejr" i ordenes bedste forstand. Alle deltagere er aktive medspillere, som engagerer sig og bidrager, og man samarbejder på tværs af traditionelle grænser. Læs om workshops.

De enkelte workshops og aktiviteter på camp'en arrangeres af offentlige myndigheder, organisationer, borgere og virksomheder i fællesskab.

Formålet med camp'en er at eksperimentere med, hvordan civilsamfundet og den offentlige sektor kan samarbejde om at løse samfundsopgaver på nye måder, om at skabe innovation og udvikling og om at udnytte de digitale teknologier til at gøre velfærdssamfundet endnu bedre. Camp’en er et initiativ i den danske handlingsplan for ’Open Government’.

Praktisk
Tid: 12. november kl. 9:00 - 17:30
Sted: 'Design Society', H.C. Andersens Boulevard 27 i København (10 minutters gang fra Københavns Hovedbanegård)
Tilmelding: Der er lukket for tilmelding, for camp'en er fyldt op.

Hashtag: #OGP_DK

For at sikre at både borgere, virksomheder, NGO'er og lignende samt offentlige myndigheder er repræsenteret på camp'en, har vi opdelt deltagerpladserne i kvoter for de enkelte deltagertyper. Når du tilmelder dig, får du besked fra os på email, om der er plads på camp'en. 

Tilmeld dig her! OBS. Camp'en er fyldt op - men hvis du tilmelder dig, kommer du på venteliste og får besked, hvis der bliver plads pga. afbud..


Profilbillede

Open Gov Camp er fyldt op!

Cathrine Lippert

Camp'en er fyldt op - hvis du tilmelder dig, kommer du på venteliste og får besked, hvis der bliver plads pga. afbud.

Profilbillede

Vil der være mobilitetshackaton?

Anna Thormann

og kommer de rette deltagere til et mobilitetstema på denne camp?

Rart at vide inden man tilmelder sig.

Hvilken twitter # bruges til debat?

mvh

 

Kære Anne

Jeg ved ikke rigtig, hvad du mener, når du skriver "mobilitetshackathon"?

/Cathrine