Loading…
Tilbage

Session om 'Big Data' på konferencen IGF 2012 - 21. september i KHB


13-09-2012 17:45:07

På konferencen IGF 2012, som afholdes under overskriften 'Internettet som vækstmotor' vil der være en session om Big Data. Erhvervsstyrelsen, som arrangerer konferencen i samarbejde med en række partnere, skriver om sessionen:

Big Data: Big Business eller Big Brother?
Én af de hotteste trends inden for den digitale verden er "Big Data". Den digitale udvikling betyder, at mængden af digitale data stiger med eksplosiv kraft. Innovative virksomheder kan anvende de data, der indsamles og lagres digitalt i forskellige sammenhænge, til nye avancerede analyser, som både kan give optimering af forretningen og danne grundlag for nye digitale tjenester - og dermed nye forretningsmuligheder. Det skaber håb om nye, globale væksteventyr, men også bekymringer om databeskyttelse, sikkerhed og rettigheder. (Sessionen foregår på engelsk).

Morten Helveg Petersen fra Danske Medier er moderator for et panel bestående af:

Adam Lebech, Digitaliseringschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet
Martin Ruby, Policy Manager, Google Denmark
Peter Rald, Markedschef, Eniro Denmark
Stephan Noller, CEO, Nugg.ad
Vagn Jelsøe, Afdelingschef, Forbrugerrådet

Om konferencen
Tid: fredag den 21. september kl. 9-14
Sted: CPH Conference (DGI Byen) i København
Info: www.erhvervsstyrelsen.dk/internettetsfremtid