Digitaliseringsstyrelsen holdt i sidste uge fyringsrunde. Jeg var
blandt dem, som blev varslet afskediget og skal i den forbindelse
afslutte mit arbejde med OIOREST.
Målet med OIOREST initiativet er at være et enkelt og effektivt
alternativ til de mere komplekse integrationsmetoder, som gennem de
sidste år har været meget fremherskende. Det er heldigvis ved at vende
nu. Flere og flere store offentlige it-projekter peger på OIOREST som
deres foretrukne integrationsform. Det kan man kun være tilfreds med.
Jeg vil meget gerne takke alle som har fulgt OIOREST for alle jeres
gode ideer, for jeres konkrete hjælp, for jeres konstruktive feedback
og ikke mindst for at gøre noget så usexet, som integration af
it-systemer, til en interessant arbejdsopgave for mig - en kodende
it-arkitekt med web API’er som speciale - som nu vil overdrage
ansvaret for OIOREST initiativet til min gode kollega Tom Bøgeskov
(tob@itst.dk) og sætte Borger Finn til at søge arbejde.
Mvh.
Finn