IT- og Telestyrelsen arrangerer den 13. september en konference, der skal belyse, hvordan den stigende udbredelse af cloud computing kan have betydning for arbejdet med åbne standarder og åbne teknologier generelt, og hvad perspektiverne er for konkurrencesituationen – særligt på markedet for kontorsoftware.
Konferencen vil blandt andet belyse følgende spørgsmål:
- Hvad betyder cloud computing for brugen af kontorpakker og dokumentformater?
- Hvad er perspektiverne for konkurrencesituationen for kontorsoftware?
- Hvordan sikres det, at udbuddet af cloudløsninger bygger på principperne om åbenhed?
- Hvordan kan cloudcomputing være med til at ændre den måde der arbejdes med kontorsoftware på?
Konferencen skal blandt andet ses som et led i IT- og Telestyrelsens opfølgning på den anbefaling, Ekspertudvalget om åbne standarder i marts 2011 oversendte til videnskabsministeren om anvendelse af åbne standarder for dokumentformater i den offentlige sektor.
Praktisk
Tid: 13. september 2011, klokken 12-16
Sted: Borups Højskole København, Frederiksholms kanal 24
Pris: Gratis
Tilmelding: Se nedenfor
Deltagelse er gratis, og du kan allerede nu tilmelde dig ved at sende en mail til: lsa@itst.dk. Skriv venligst ”Konferencetilmelding” i emnefeltet, og oplys navn, virksomhed og kontakt e-mail.
Tilmelding er bindende.
Du kan løbende følge med i nyheder om konferencen på konferencens hjemmeside, hvor programmet for konferencen også vil blive offentliggjort.