Statistik på borger.dk: Det fællesoffentlige statistiksystem
Formål: Statistik-gruppen på digitaliser.dk har til
formål at:
- Løbende orienterer om drift og service status for Det
fællesoffentlige statistiksystem
- Øge kendskabet til Det fællesoffentlige statistiksystem
- Øge brugen af Det fællesoffentlige statistiksystem
- Formidle de tekniske specifikationer for installation af tællerscript
- Indgå i en konstruktiv dialog, samt koordinere samarbejdet mellem
myndigheder, it-leverandører og borger.dk for at sikre brugen,
udbredelsen og udviklingen af Det fællesoffentlige statistiksystem.
Målgruppe: Statistik-gruppen på digitaliser.dk retter
sig mod myndigheder, it-leverandører og interessenter der har brug for
løbende drifts- og serviceinformation for Det fællesoffentlige
statistiksystem. Samt de der ønsker data og statistik på den faktiske
brug af offentlige selvbetjeningsløsninger. Myndigheder inkluderer
kommuner, regioner, og stat.
Indhold: Konkret vil man på Statistik-gruppen finde:
- Drifts- og servicemeddelelser
- Ressourcer som teknisk vejledning for installation af tællerscript
- Nyheder
- Debat og blogindlæg
Om statistiksystemet: Systemet opsamler
anvendelsesstatistik for offentlige selvbetjeningsløsninger. Systemet
består af to dele: opsamling af data og præsentation af data.
Opsamlingen foregår gennem standardproduktet Google Urchin, som
indeholder det tællerscript, der skal placeres på
selvbetjeningsløsningerne for at statistikken kan opsamles.
Præsentationen udvikles særligt, så det bliver nemt for myndigheder
og leverandører at se statistikken og danne sig et overblik.
Læs
mere om baggrunden for statistiksystemet
Hvorfor statistiksystem: Det fællesoffentlige
statistiksystem dokumenterer anvendelsen af selvbetjeningsløsninger på
tværs af hjemmesider og over tid. Det vil sige, statistikken er
uafhængig af, om løsningen findes på en kommunes hjemmeside,
borger.dk, andre steder eller alle steder. Alting bliver opsamlet af
borger.dk's statistiksystem. Både myndigheder og it-leverandører kan
bruge og have gavn af systemet. Man kan vælge at se statistik for
enkelte, udvalgte eller alle ens selvbetjeningsløsninger, og man kan
sammenligne anvendelsen med andre myndigheders anvendelse af samme
eller andre selvbetjeningsløsninger. Desuden kan man sammenligne
anvendelsen for to forskellige perioder.
Med systemet i hånden har både myndigheder og it-leverandører et
meget kraftfuldt værktøj mellem hænderne, hvormed de kan dokumentere,
hvordan det rent faktisk går med kanaliseringen mod selvbetjening over
tid. Man kan se, hvad der bliver brugt og ikke bliver brugt og hvor
meget, hvornår og fra hvilke hjemmesider. Det kan myndigheden bruge
til at effektivisere sin borgerservice. Desuden er styrken i systemet,
at man kan sammenligne anvendelsen af ens egne selvbetjeningsløsninger
med andres. Alle oplysninger i systemet stiller borger.dk fuldt og
uhindret til rådighed for alle, der måtte have interesse i at se,
hvordan det går.