Man har i mange år talt om, at brugerinddragelse er nødvendigt for at udvikle brugervenlige applikationer eller netsteder.

Metoderne til at opnå dette mål har primært været foranalyser med tykke og dyre dokumenter med brugeranalyser og lange beskrivelser af, usecases. Problemet med denne tilgang er at indholdet af disse rapporter sjældent bliver medtaget i de følgende design-og udviklingsfaser, tit fordi det er én leverandøre der laver foranalysen en anden der designer og igen en tredje der er teknisk leverandør. Der er med a andre ord et stort videnstab, dels fordi viden ikke bliver videregivet men også fordi foranalysen sjældent er skrevet til designere eller udviklere. Det ideelle scenarie vil derfor kræve at brugerne bliver inddraget i selve designet og udviklingsarbejdet således at viden bliver overdraget til dem der skal lave applikationen eller netstedet.

Metoden til dette er ”prototyping”, en metode der før har været både dyr og tidskrævende, fordi det krævede både design og programmering. Inden for de sidste år er der imidlertid kommet stærke prototypeværktøjer som kan simulere færdige klikbare netsteder. Fordelen ved disse værktøjer er at de sættes direkte op af en designer, dvs. at der ikke er behov for programmering, hvilket betyder at det både er hurtigt og billigt at lave selv komplicerede prototyper, der sikre at man i en prototypefase kan inddrage brugerne direkte i designfasen, samt får et produkt der på bedste vis dokumenterer både design og funktion over for designere og tekniske udviklere.