Loading…

OIOREST

 

OIOREST er et sæt retningslinjer, der beskæftiger sig med hvordan data og services udstilles på en systematisk og let tilgængelig måde over for andre it-systemer.  OIOREST er baseret på en række eksisterende, velafprøvede og modne standarder, som f.eks. HTTP, XML og URI. Disse standarder findes og kan anvendes på stort set alle eksisterende platforme fra mobiltelefoner over PC’er til serverplatforme. På lignende måde er diversiteten af  udviklingsmiljøer, der understøtter OIOREST, stor.  Der kan i dag etableres interoperable løsninger baseret på en række udviklingsværktøjer, som f.eks. Java, C#, Ruby, Python og PHP.  

IT- og Telestyrelsen arbejder med REST for at gøre det nemmere for myndigheder og andre at gøre deres data tilgængelige. Det offentlige ligger inde med mange data, som kan bruges i mange sammenhænge, men som enten slet ikke udstilles eller udstilles med tekniske eller økonomiske hindringer for dem, som ønsker at bruge data. Derfor er det samtidig målet, at brugen af REST skal gøre det nemmere for andre at anvende de udstillede data i mange forskellige sammenhænge og på tværs af platforme og programmeringssprog (interoperabilitet).

I 2008 har IT- og Telestyrelsens arbejde med OIOREST haft fokus på at gøre det nemmere at udstille både offentlige (ikke sikkerhedsbelagte) og private (sikkerhedsbelagte) data. Dette er sket ved at udgive en række guidelines til, hvordan data og services udstilles ved hjælp af REST. Som inspirations- og motivationskilde overfor myndigheder, der har behov for at udstille deres data og services, er der endvidere etableret to kørende services. Den ene illustrerer, hvordan offentlige data med fordel kan udstilles, den anden hvordan private data kan udstilles på sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. 

 

Vis mere
Gruppens profilbillede

215 medlemmer

Vis liste

Fri tilmeldingiAlle kan melde sig ind.

Tilmeld

Favorit iKun medlemmer kan markere grupper som favorit.

Tilføj

BidragiLog ind for at bidrage.

Begivenheder i OIOREST

Der er ingen begivenheder at fremvise.