Loading…
Tilbage

Profilbillede

Giver det mening at bruge NemId

Peer Skipper

Jeg kommer fra en startup, der laver software til samtaler med sårbare børn. Vi henvender os til kommuner og institutioner, og vi overvejer om vi skal brug NemId, når brugeren logger ind på websitet, der bruges i forbindelse med samtalen.

Som jeg har forstået prismodellen for NemId er den gratis at oprette første år, og så 3,30 kr. pr. år. pr. unik bruger. Hvis det er rigtigt forstået, giver det god mening for os.

Men NemId bliver jo afløst af MitId i slutningen af i år, og de priser jeg har set, ligger på 0,33 kr. pr. loginforsøg. Hvis det er rigtigt forstået, skyder den prismodel vores budget i sænk.

Hvis der er nogen, der kan hjælpe med at forstå opsætningen, vil jeg være meget taknemmelig?
Det kan også være jeg er kommet i det forkerte forum?

Håber at høre fra jer.

Med venlig hilsen

Peer Skipper
Din Stemme

Hej Peer

Det er korrekt at MitID er på vej. 
Man kan læse om MitID her: https://digst.dk/it-loesninger/mitid/

Og ellers er du også velkommen til at skrive til mitid@digst.dk med dine spørgsmål og så vil mine kollegaer forsøge at svare dig efter bedste evne :-)

/Jens Peter Riisager

Hej Jens,
Tak for dit svar. Jeg har taget fat i mitid@digst.dk med nogle uddybende spørgsmål.
/Peer.

Det er i følge denne side 23 ører første år: https://digst.dk/it-loesninger/mitid/nyheder-om-mitid/nyheder-fra-2020/mitid-priser-for-det-foerste-aar-er-nu-fastlagt/

Det er da 30% mindre end de 33 ører. Der står desuden, at det forventes at blive billigere de kommende år.

Hvis I tilbyder løsninger til kommuner, er det et spørgsmål, om I skal benytte NemLog-in: https://digst.dk/it-loesninger/nemlog-in/det-kommende-nemlog-in/om-den-kommende-nemlog-in-loesning/

Hej Søren,
Tak for dit svar. Jeg så også at Signicat har et abonnement til 319 om måneden og 2 øre pr login + tredjepart omkostninger (hvad det så end dækker over).

Jeg prøver at grave lidt videre i Nemlog-in løsningen. Jeg har ikke helt forstået, hvad den dækker og hvordan vi evt. kan bruge den.

/Peer.

Hej 

Som Søren skriver kan i benytte nemlog-in.dk til jeres setup. Det er gratis for kommunerne et logge på en løsning via nemlog-in.dk. 

Dvs. laver i en integration og det er en kommune der bruger jeres løsning og en borger logger på, så er det gratis. 

Er det en anden virksomhed / ikke kommunal kunde der logger på skal de betale for det. 

/Jørn Skifter

Hej Jørn,
Det er en rigtigt spændende vinkel, at kommunerne kan bruge nemlog-in gratis. Vi sælger til både kommuner og private institutioner. Betyder det så at vi skal bruge to forskellige udbydere? En til kommuner og en anden til private institutioner? Jeg kan ikke helt gennemskue det.

/Peer